Efteruddannelse
Uddan dig imens du arbejder
Vi tilbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus to efteruddannelser, der er for dig, som gerne vil have nye inputs eller redskaber til at styrke din erhvervserfaring.
Vores efteruddannelser er det, der går under betegnelsen akademiuddannelser. En akademiuddannelse er en praksisnær, deltidsuddannelse, som giver dig mulighed for at tage en videreuddannelse, imens du passer dit arbejde.
Derfor har vores akademiuddannelser også fokus på, at du får konkrete værktøjer, som du kan bruge og tage med dig i dit daglige arbejde.
Tilrettelæg uddannelsen efter dit behov
En akademiuddannelse hos os er fleksibel, og det er derfor dine behov og ønsker, der bestemmer, hvordan dit uddannelsesforløb skal se ud. Du kan tage en hel uddannelse, eller du kan anvende enkelte akademifag som selvstændige opkvalificeringskurser. Dét er op til dig.
Mere info
Erhvervsakademi Aarhus udbyder de to akademiuddannelser, mens vi afholder undervisningen, fordi vi kan tilbyde et teknologisk studiemiljø og de rette undervisningskompetencer.
En efteruddannelse er et kortvarigt uddannelsesforløb, som er til dig, der ønsker at bygge videre på din nuværende uddannelse, imens du arbejder.
Efteruddannelser består ofte af en uddannelsesaktivitet, som for eksempel kan være kurser, der styrker dine nuværende færdigheder og kompetencer med ny og relevant faglig viden inden for et bestemt område. Efteruddannelsens aktiviteter ligger oftest på deltidsbasis, hvilket giver dig mulighed for at kunne fokusere på dit nuværende arbejde, imens du tager uddannelsen.
En efteruddannelse hjælper dig til at være ajourført med din uddannelse, så du altid er opdateret med den nyeste viden inden for dit erhverv. Du bliver derfor klædt på til at følge med i dit erhvervs udvikling, og de nye krav, der end måtte være.
Om du bør overveje en efteruddannelse, kommer an på, om du ønsker mere viden og flere kompetencer inden for dit erhverv. Med en efteruddannelse vil du blive en større ressource for din arbejdsplads, og du vil tilegne dig kompetencer, der gør dig mere attraktiv for jobmarkedet generelt.
Når du bliver en bedre ressource for virksomheden, får du ligeledes et bedre grundlag for at forhandle en højere løn, og du kan ligeledes øge din jobsikkerhed.
Der er derfor mange fordele ved at tage en efteruddannelse, men i sidste ende kommer det an på dine ønsker og behov i din nuværende situation.