Akademiuddannelsen i el-installation gør dig til autoriseret el-installatør. Du får værktøjerne til at påtage længervarende installationsprojekter.
Du lærer at vurdere og gennemføre el-tekniske løsninger, så både energi-, sikkerheds- og miljøtekniske forhold er i orden, og du bliver stand til at levere relevante, tidsvarende og økonomisk fordelagtige løsninger.
Du bliver introduceret til grundlæggende problemstillinger inden for bygningsautomatik og -installationer og arbejder med forskellige typer af bygninger.
Med autorisationen kan du starte som selvstændig, være ansat i en større installationsforretning eller få job som rådgiver/konsulent.
Akademiuddannelsen i el-installation er en efteruddannelse, som du har mulighed for at tage på deltid samtidig med, at du varetager et job. Uddannelsen er særlig relevant for dig, som er faglært elektriker og ønsker efteruddannelse. Der er gode muligheder for at komme i arbejde og finde et job både i Danmark og i udlandet, da ledigheden er lav blandt autoriserede el-installatører.
Du kan vælge at gennemføre hele uddannelsen eller tage enkelte kurser, der er særligt relevante for dig, fx i forbindelse med opdatering af din autorisation. Og du kan tage uddannelsen i dit eget tempo.
Mere info
Uddannelsen finder sted i Aarhus og giver dig mulighed for at få autorisation som el-installatør. Aarhus Erhvervsakademi udbyder selve uddannelsen, mens vi afholder undervisningen, fordi vi kan tilbyde et teknologisk studiemiljø og de rette undervisningskompetencer.
Læs mere om tilmelding, opstart og praktiske forhold på erhvervsakademiets hjemmeside