AAMS-koryfæ takker af efter 38 års tro tjeneste
Uddannelseschef, Leif Tranborg, går på pension og vinker farvel til en 38-årig lang pardans med Aarhus Maskinmesterskole. En tid, der har budt på store forandringer på Aarhus Maskinmesterskole.
af Kristoffer Mølstrøm, kmo@aams.dk
Leif Tranborg på 67 år går på pension og vinker farvel til et job, der i 38 år har optaget ham og været en driver i hans liv. Han startede som studerende på Aarhus Maskinmesterskole for senere at blive underviser og uddannelseschef, hvor han har været med til at færdiguddanne godt 3500 maskinmestre og stået i spidsen for udviklingen af maskinmesteruddannelsen.
Med andre ord siger Aarhus Maskinmesterskole farvel til en stor personlighed, der både som underviser og uddannelseschef har været med til at tegne maskinmesteruddannelsen i knap 4 årtier.
”Det er fantastisk at have været her i så mange år, og jeg har oplevet en stor personlig udvikling, og det har været et privilegie at undervise og være med til at forme den maskinmesteruddannelse, som vi har i dag”, siger Leif Tranborg.
Det er fantastisk at have været her i så mange år, og jeg har oplevet en stor personlig udvikling, og det har været et privilegie at undervise og være med til at forme den maskinmesteruddannelse, som vi har i dag.
Det startede med en avisannonce
I 1972 så en ung Leif i Jyllands Posten en Mærsk-annonce for at blive maskinmester via Mærsk’ eget udviklet aspirant-forløb i Kalundborg, som var målrettet unge med for eksempel en realeksamen, som Leif netop var ved at færdiggøre.
Leif startede på aspirantforløbet og gik direkte mod en karriere til søs, som var omdrejningspunktet for maskinmesteruddannelsen dengang. Han kom i søpraktik og efterfølgende fik beviset som maskinist, der var mellemstoppet inden maskinmester-titlen. I 1976 trådte Leif første gang ind på Aarhus Maskinmesterskole som studerende for at tage den resterende del af maskinmesteruddannelsen.
Leif har gemt Mærsk-annoncen fra 1972.
”I 1976 var maskinmesteruddannelsen delt op i to spor, hvor den første var den maritime maskinmester, og så kunne man tage en udvidet maskinmester, der fokuserede på landbaserede emner som energiforsyning og el-autorisation. I dag er de to ting jo slået sammen i maskinmesteruddannelsen”, siger Leif.
Det tog to et halvt år for Leif at få maskinmester-titlen, som han i årene frem til 1983 brugte på at arbejde til søs. I 1984 vendte han så tilbage til Aarhus Maskinmesterskole, og her har han været indtil i denne uge, hvor han går på pension. Fra 1984 til 1998 som underviser og derefter som uddannelseschef for maskinmesteruddannelsen.
Fra søfart til fremtidens tekniske ledere
Søfartsstyrelsen havde før 1998 det fulde ansvar for at bestemme og sætte retningen for fagindholdet på uddannelsen, og skolerne havde ingen selvbestemmelse i forhold til fagindhold og undervisningsplaner. Det ændredes dog, da der i 1998 blev taget beslutning om, at maskinmesterskolerne selv kunne bestemme rammerne for uddannelsen.
”I de sidste 38 år er den største forandring af uddannelsen uden tvivl sket, da søfartsstyrelsen besluttede at uddelegere ansvaret for udviklingen af uddannelsen. Nu kunne vi selv vælge, hvilken vej vi gerne ville gå med uddannelsen. Det førte også til at søfartsstyrelsens senere besluttede at gøre maskinmesteruddannelsen til en professionsbacheloruddannelse i 2005”, siger Leif.
Som professionsbachelor blev maskinmesteruddannelsens profil mere bredt funderet, og maskinmesterskolerne fik mulighed for at fokusere på at uddanne fremtidens tekniske ledere inden for en bred skare af brancher. Og i dag ses effekten af at være blevet en professionsbacheloruddannelse, fordi uddannelsens brede faglige profil har medført, at maskinmestre som tekniske ledere ansættes i mange forskellige brancher, alt lige fra byggebranchen og energisektoren til rådgivnings- og serviceindustrien og naturligvis stadig den maritime branche.
Udviklingen af maskinmesteruddannelsen som en bredere teknisk uddannelse, der målrettede sig mod andre brancher end den maritime, medførte også en markant stigning i optaget af studerende.
Det maritime ophav er vigtigt
Selvom otte ud af ti færdiguddannede fra Aarhus Maskinmesterskole i dag ender med et job på land, er maskinmesteruddannelsen fortsat en maritim uddannelse. Nogle kan i dag få opfattelsen af, at det maritime er reduceret til et valgfag, hvilket ikke er tilfældet, fordi uddannelsen stadig har sine rødder dybt begravet i det maritime. Og det mener Leif er vigtigt at holde fast i for at bibevare uddannelsens styrke.
”Der er stadig obligatoriske søfartsdele på uddannelsen, og hvis vi ikke havde bibeholdt den maritime forståelsesramme, havde vi også mistet det håndværksmæssige aspekt på uddannelsen, der for eksempel skiller os ud fra ingeniøruddannelserne”, siger Leif og fortsætter:
”Maskinmesteren skal i dag tage ledelsesansvaret for drift og vedligehold, og det hænger ved helt tilbage fra vores maritime uddannelseshistorie. Maskinmestre skal ikke konstruere, de skal sikre en optimal drift. Hvis vi glemmer, hvad maskinmestre er sat i verden for, kan vi risikere at udvande uddannelsen, og der er et middel til at forebygge det, at vi holder fast i vores maritime ophav, og det håber jeg, at uddannelsen holder fast i i fremtiden.”