Hop til indhold

Fra turbo til jet

Seks studerende har udlevet en sand drengedrøm ved at at udvikle en jetmotor, der i sit kraftfulde lydinferno giver associationer til et jetfly på tærsklen til take off. 


af Kristoffer Mølstrøm, kmo@aams.dk

Fra Turbo til Jet

Screendump fra video - tre maskinmesterstuderende makker med en turbojetmotor

To gange Michael, Mads, Hans Christian, Jason og Mikkel er en studiegruppe på 6. semester på maskinmesteruddannelsen, der i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på en jetmotor. Jetmotoren er det afsluttende semesterprojekt, hvor de seks studerende i samarbejde skal dokumentere i ét samlet projekt alt det, de har lært det sidste halve år, og ikke mindst vise, at de kan sammentænke de forskellige fag; fra maskin- og elektroteknik til ledelse og økonomi.


EN TURBO BLIVER TIL JET

De seks har udviklet en jetmotor, der teknisk fungerer ved, at en turbo – i dette projekt er turboen taget fra en bil – blæser komprimeret luft ind i et forbrændingkammer, hvor der bliver tilsat brændstof. Her sker forbrændingen, og forbrændingen skaber varm luft og et øget tryk. Efter forbrændingskammeret kommer den varme luft ind i turbinen, som består af rotorblade – som vi kender fra vindmøller – der tvinges rundt af trykket fra den varme luft. Turbinen sidder på samme akse som kompressoren, der får det hele til at køre rundt. I hvert fald så længe der bliver tilsat brændstof.

Udover det mekaniske skal der også strøm til for at køleanlæg og tænding fungerer.

Vi har nok brugt 250 timer på det i alt… Nej, nok nærmere i omegnen af 400 timer. Forleden stod vi til klokken halv fire om natten

Studerende, Mikkel Lundtoft Jensen


Ikke nok med, at de studerende kan foretage beregninger, konstrueringer og tests, lave elektronik og forstå væsentlig forbrændingsteori, skal de også være i stand til at krydre det tekniske med ledelse og økonomi. For ellers når de ikke det tilsigtede mål til tiden.

“Vi har haft fat i vores egne personlighedstyper, og hvilke styrker vi hver især har, for vi bedst muligt kunne komplimentere hinanden”, fortæller en fokuseret Mads Bennetsen, der sammen med resten af gruppen er ved at starte jetmotoren op med underviser og undertegnet som tilskuere.

Ready for take off


400 ARBEJDSTIMER

Ved første øjekast, og for en teknisk uvidende, kan jetmotoren se relativ beskeden og “simpel” ud, men efter 20 sekunders præsentation af projektet fra en af de studerende, er man ikke længere i tvivl om, at her ligger mange interessetimer, meget energi og en hulens masse engagement.

“Vi har nok brugt 250 timer på det i alt… Nej, nok nærmere i omegnen af 400 timer. Forleden stod vi til klokken halv fire om natten”, fortæller Mikkel Lundtoft Jensen.

Prisen for motoren er ca. 25.000 og skolen har ydet økonomisk støtte, således at der ikke har været behov for, at de studerende selv har haft pengepungen frem.

“Det er fedt, at vi kan få lov til at lave sådan et projekt, og at skolen støtter op om det”, fortæller Mads.

 

ET ‘MAKERSPACE’ AF MULIGHEDER

Aarhus Maskinmesterskole har et fysisk innovationslab kaldet ‘Makerspace’, hvor studerende kan rykke ved de faste rammer for fx semesterprojekter og tilføre mere kreativitet og innovation til projekterne. Her skaber skolen rammer for, at der kan findes andre løsninger og hentes anden inspiration og andre ressourcer end dem, der hæfter sig til selve undervisningsforløbet.

Jetmotor-projektet er det første af sin art i Makerspace-regi, og det er håbet, at projektet kan være med til at sætte en retning for og skabe en fortælling af, hvordan studerende kan benytte Makerspace som et frirum til at udfolde deres projekter på mere kreative, anderledes og nytænkende måder.

 

LEVERER TILBAGE TIL SKOLEN

Projektet bliver hverken skilt ad eller smidt ud, når de seks studerende har overståede deres eksaminer her til vinter. Projektet bliver på skolen til brug for andre studerende fremadrettet.  Til næste år, giver det dog god mening, at gruppen selv arbejder videre med jetmotoren, da de skal have om sikkerhedsledelse, og derfor kan gå lidt dybere ned i, hvad der skal tænkes på af sikkerhed og instruktioner, hvis den i fremtiden skal anvendes af andre studerende.