”Jeg kan ikke se, hvem der skal være bedre til at styre et bæredygtigt biogasanlæg end maskinmesteren”
To studerende vil med deres bachelorprojekt vise, hvordan man gør biogasanlæg til en markant og anerkendt spiller i klimakampen. Løsningen ligger i borgerinddragelse, fakta og reducering af lugt.
af Kristoffer Mølstrøm, kmo@aams.dk
Det lugter. Sådan lyder kritikken ofte fra naboer til et biogasanlæg, og lugt-debatten skaber ofte en unødvendigt stopklods for biogasanlæggene. Biogasanlæg fjerner CO2-gasser fra gylle og bruger gassen til el og varme og sender den afgassede gylle tilbage til landbruget, hvor den kan bruges som gødning, uden at udlede CO2 i naturen.
Biogasanlæg er en uden for enhver tvivl en god løsning for klimaet, men ifølge de to maskinmesterstuderende Phillip Buch og Anna Holm Pedersen, der skriver bachelorprojekt om biogasanlæg, mangler der på den ene side en sund dialog med naboer og lokalsamfund og på den anden side udvikling af luftrensning, så lugten reduceres.
”Vi anerkender, at det giver lidt lugtgener til omgivelserne. Ingen tvivl om det. Men ikke i nær samme grad som gyllen, vi kan lugte på markerne. Men hvis man bliver bedre til at fortælle naboerne, hvad det reelt handler om og udvikle tekniske løsninger, der hjælper på lugtgenerne, er vi rigtig langt”, fortæller Anna.
Jeg brænder for den grønne omstilling, og det skal være omdrejningspunktet i det, jeg skal lave, når jeg kan kalde mig selv for maskinmester.
”Det er hele pakken”
Phillip og Anna har i deres projekt udviklet en vejledning til, hvordan luftrensningsanlæg skal bygges, så det mest muligt reducerer lugten og udarbejdet en strategi for, hvordan man tænker borgernes behov ind i processen, når et nyt biogasanlæg skal bygges i et givent lokalområde.
”Det er netop dét, vi kan som maskinmestre. Se helheden i et projekt, som det f.eks. er at etablere et biogasanlæg i et bestemt område. Vi har på uddannelsen lært om økonomi, management og ledelse, og det gør, at vi også kan tænke kommunikation og borgerinddragelse ind i et projekt som dette”, fortæller Phillip Buch og suppleres af Anna
”Det er hele pakken, vi berører. Vi arbejder på en og samme tid med bløde værdier og hardcore tekniske løsninger.”
Hjælper den grønne omstilling på vej
Fremtiden for biogasanlæg skal og bør være lys, for det er en del af løsningen på klimaudfordringerne, og de to studerende håber og tror, at projektet kan hjælpe til at styrke fortællingen om biogasanlæg og bidrage til, at der bliver større folkelig opbakning til de klimavenlige anlæg.
Og det at bidrage til den grønne omstilling er hele drivkraften.
”Jeg brænder for den grønne omstilling, og det skal være omdrejningspunktet i det, jeg skal lave, når jeg kan kalde mig selv for maskinmester,” fortæller Anna.
Og det er da heller ikke helt utænkeligt, at det ender med job, hvor den grønne stilling er på menukortet. Flere og flere maskinmestre arbejder med bæredygtighed, vedvarende energi og grøn omstilling. Og det er der måske en god grund til.
”Nu har vi oplevet på egen krop, hvad vi som maskinmestre kan bidrage med på et biogasanlæg. Vi kan sætte os inde i hele processen, og vi kan løse problemer indenfor alle aspekter. Jeg kan ikke se, hvem der skal være bedre til at styre et bæredygtigt biogasanlæg end maskinmesteren”, fortæller Philip Buch
Og fortsætter
”F.eks. har landmanden styr på dét, der kommer ind til anlægget, ingeniøren er ekspert i processen, som foregår i reaktoren, men ingen udover maskinmesteren har styr på hele processen.”