Louise har det forkromede overblik
Louise De Fries Bjerrum slår sine daglige folder som projektassistent hos entreprenørvirksomheden Bravida, hvor koordinering, planlægning og styring af tekniske og energivenlige ventilationsprojekter er på menuen. Evner, som er eftertragtede hos virksomhederne.
af Kristoffer Mølstrøm, kmo@aams.dk

Vi kender alle planlæggertypen, der aldrig glemmer tandbørsten og badebukserne til sommerferien eller misser en eneste dagligvare på indkøbsseddelen efter storindkøb i supermarkedet.
Sådan en type er 25-årige Louise de Fries Bjerrum, eller rettere sagt: Det er indtrykket, man sidder tilbage med efter en snak med Louise.
Koordinator med stort K
Louise har siden færdiggørelsen af uddannelsen til maskinmester tilbage i januar 2019 været projektassistent hos virksomheden Bravida. En virksomhed, der efter eget udsagn giver bygninger liv med elektricitet, varme, køling, vand, ventilation og sikkerhed.
Louise arbejder i Bravidas ventilationsafdeling med CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), som er anlæg, der automatisk kan kontrollere og styre, hvad der sker i mange rum. En vigtig brik til at sikre energibesparelser i bygninger.
Da jeg gik på gymnasiet ville jeg være ingeniør. Men jeg gider ikke kun sidde at regne. Maskinmesteruddannelsen giver mig en blanding af at regne, samarbejde og være praktiker. Problemet for uddannelsen er nok, at de fleste tror, det kun er praktisk arbejde, hvor man roder i maskiner. Og det taler nok ikke så meget til kvinder.
”Jeg snakker med kunder, beregner priser, yder service og styrer projekter, hvor jeg har koordineringen og er bindeleddet mellem kunden og teknikerne, der installerer og opsætter”, fortæller Louise.
Et job der kræver stor teknisk forståelse og en sans for koordinering.
”Jeg sidder primært på kontoret og har ansvaret for at teknikerne ved, hvad de skal lave, og hvilken teknisk løsning, der skal opsættes. Jeg planlægger tiden og sikrer, at de tekniske projekter når i mål.”
Kan påtage sig flere roller
Det er ikke så mærkeligt, at det ofte er maskinmestre, der sidder som koordinator og projektleder. For ifølge Louise, er maskinmesteren den tekniske type, der er mest koordinerende og kan sætte sig ind i flest mulige tekniske situationer og roller.
”Inden jeg startede på uddannelsen, så jeg maskinmesteren som en type, der har kroppen indsmurt i olie og med værktøj i hånden. Men jeg blev opmærksom på, at maskinmesteren mere er koordinatoren, der binder tingene sammen, og sørger for at alle fagligheder og parter i et projekt forstår hinanden og spiller sammen.”
For Louise er det netop også en af grundene til, at maskinmesteruddannelsen er god. Den lukker ingen døre, men i stedet åbner en masse.
”De fleste produktions- og industrivirksomheder kan bruge en person, der har en bred teknisk viden, som kan sætte sig ind i mange tekniske problemstillinger og ikke mindst forstår, hvordan man styrer og leder et projekt.”
Er til værkstedshumor
Det vil ikke være nogen underdrivelse at påstå, at kvinder er en lille minoritet på landets maskinmesteruddannelser. Men hvordan kan det være, når uddannelsen giver så brede og universelle evner?
Svaret skal ifølge Louise findes i en for snæver opfattelse af, hvad en maskinmester egentlig kan.
”Da jeg gik på gymnasiet ville jeg være ingeniør. Men jeg gider ikke kun sidde at regne. Maskinmesteruddannelsen giver mig en blanding af at regne, samarbejde og være praktiker. Problemet for uddannelsen er nok, at de fleste tror, det kun er praktisk arbejde, hvor man roder i maskiner. Og det taler nok ikke så meget til kvinder.”
Teknik var dog heller ikke en by i Rusland for Louise, før hun startede på uddannelsen, fordi hun qua farens job som mekaniker altid har været vant til at være omgivet af mange håndværkere.
”Jeg er opvokset med værkstedshumoren. Teknik og håndværk har egentlig altid ligget latent i min familie. Og det er vigtigt med en teknisk interesse, for det er hele grundlaget for det at blive maskinmester,” fortæller Louise som en afsluttende bemærkning på vores snak.