Hop til indhold

Maskinmesteruddannelsen er godt rustet til den grønne omstilling

22. apr. 2022

I en ny rapport om maritime brændstoffer kommer to undervisere på Aarhus Maskinmesterskole med et klart budskab: Maskinmesteruddannelsen er godt rustet til den grønne omstilling, fordi de eksisterende fag og teorier er aktuelle i arbejdet med grøn energi.

af Kristoffer Mølstrøm, kmo@aams.dk

Bæredygtighed er det nye strategiske fokus over alt, og uddannelser og virksomheder har grøn omstilling højt på strategiagendaen.

For at hive de abstrakte strategiord ned på et operationelt niveau, er det nødvendigt, at der skabes en viden om, hvordan de eksisterende fag og teorier kan sættes i kontekst til de nye teknologier og brændstoffer. Og dermed give – i en uddannelsesmæssig kontekst – de studerende håndgribelige kompetencer til rent faktisk at understøtte den grønne omstilling ude i erhvervslivet.

Underviserne og de studerende på Aarhus Maskinmesterskole er allerede i gang med den øvelse. Der skabes meget ny viden med afsæt i den eksisterende faglighed på maskinmesteruddannelsen. Et eksempel herpå er underviserne Ole Hansen og Flemming Hauge Pedersen, der ved udgangen af 2021 udgav en praksisnær rapport om fremtidens maritime brændstoffer, der skal give en status på, hvor godt rustet maskinmesteruddannelsen er til den nye grønne virkelighed.

Og budskabet i rapporten er, at maskinmesteruddannelsen er godt klædt på til den grønne omstilling, fordi de studerende kan bruge velkendte teknikker og teorier til at arbejde med de nye bæredygtige brændstoffer. Og det er vigtigt at have den viden som afsæt for at træffe de rette uddannelsestiltag, der gør grøn omstilling konkret og brugbar i en undervisningskontekst.

”Studerende anno 2022 kommer til at arbejde med disse systemer, og det skal vi være klædt på til at undervise i, og det skal vi selvfølgelig tænke ind, når vi udvikler fremtidige undervisningstiltag.”


Fremtidens brændstoffer  

På den 100 siders lange rapport undersøger de to undervisere, hvad status er på udviklingen af bæredygtige brændstoffer indenfor den maritime branche. Rapportens overordnede vurdering er, at fremtidens bæredygtige drivmiddel indenfor skibsfart bliver LNG (liquefied natural gas), metanol og ammoniak i flydende form. Det første skib med ammoniak-motor står klar i 2024, LNG er allerede i drift på 600 skibe, og metanol er klar til drift med motorer udviklet hos alle større motorleverandører fra 2021.  

Bæredygtige brændstoffer kan bl.a. produceres med strøm fra vind-, vand- eller solenergi. Processen kaldes for Power-to-X, hvor X’et er det brændstof, man bruger strømmen til at producere. Power-to-X-processen bruges i høj grad i dag til at producere brint. Brinten kan enten bruges som brændstof eller for eksempel til at producere flydende metanol via en metanolsyntese, hvor der tilføres kulstof til brinten. Og flydende metanol kan bruges i en klassisk forbrændingsmotor.  

For skibe, fly og anden tung transport er det ikke muligt at sejle, flyve eller køre på el, fordi batterierne vil blive alt for store. Derfor tænkes der i Power-to-X-processer, hvor det er muligt at producere grønt brændstof via fx brint. Der er dog en række nuværende problemer med brugen af bæredygtige brændstoffer kontra de fossile. Brint fylder væsentligt mere at opbevare end for eksempel olie, kapacitetsbehovene er så høje, at de er svære at indfri, og hvis det eksisterende el-net skal bruges til at producere brændstoffer, vil energipriserne stige betragteligt, eller produktionen af grøn el skal forøges betragteligt.  

Rapporten sigter ikke på at finde løsninger på Power-to-X i stor skala men i stedet klargøre, hvor vi er i udviklingen, og hvordan maskinmesteruddannelsen kan tappe ind i udviklingen og arbejdet med bæredygtige brændstoffer.


Maskinmesteruddannelsen er tunet til fremtiden

Maskinmesteruddannelsen er klar til den grønne omstilling. Det er den gode fortælling i rapporten. Vi ser ind i en fremtid, hvor maskinmesterens kompetencer passer perfekt til fremtidens teknologiske behov i forhold til produktion, transport og anvendelse af bæredygtige brændstoffer.

”Dieselmotoren har ikke noget med dieselolie at gøre. Motoren kan godt køre på andet end diesel, for eksempel metanol eller ammoniak i flydende form. Vi skal lære de studerende, at de stadig kan bruge de gamle teknikker og forståelser, og så skal vi give undervisning i de nye brændsler og de processer, der følger med,” fortæller Ole Hansen.

Den gode nyhed ifølge rapporten er dermed, at det, der i forvejen læres på maskinmesteruddannelsen, kan bruges i en fremtid med bæredygtige brændstoffer.  

”Vi forsøger egentlig blot med denne rapport at give et overblik over, hvad der kræves, og at vi er rustet til at undervise henimod den grønne omstilling. Nu skal vi så bruge tiden på pege det nuværende fagindhold i retning af grøn omstilling og vedvarende energikilder,” fortæller Ole Hansen.

Maskinmesteren skal forstå processen fra vindmølle til et skib, Power-to-X-processen. Og at den proces kan overføres til alle andre produktioner, forsyninger og transportformer. Det er i forvejen maskinmesterens force at tænke i helhed, kæde de mange forskellige systemer sammen og forstå hele værdikæden med sin grundlæggende viden om forbrændings-, damp-, køleteori og naturvidenskabelig grundteori. Den generalistprofil bliver altafgørende i arbejdet med de nye vedvarende energisystemer og processer.            

”Det er stadig den samme teori, fysik og faglighed, der allerede er til stede, men vi skal lære, hvordan vi drifter og vedligeholder nye brændstof- og sikkerhedssystemer, der for eksempel hører til metanol og ammoniak. Studerende anno 2022 kommer til at arbejde med disse systemer, og det skal vi være klædt på til at undervise i, og det skal vi selvfølgelig tænke ind, når vi udvikler fremtidige undervisningstiltag” fortæller Flemming Hauge Pedersen.

 

Download rapporten i PDF-format