Nyt valgfag i digital ledelse på Aarhus Maskinmesterskole
Det nyeste valgfag på Aarhus Maskinmesterskole handler om digital ledelse, og her bliver de studerende klar til at arbejde med dataopsamling, IIOT, dataanalyse og meget mere, for på den måde at kunne være med til at kvalificere ledelsesbeslutninger
Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men også om at skabe værdi gennem data. Ved at integrere datadrevne værktøjer som machine-learning, automatiseret beslutningsstøtte og statistisk proceskontrol, kan virksomheder optimere energiforbrug, reducere miljøbelastning og øge produktionsindtjening. Maskinmesteren spiller en afgørende rolle i denne omstilling ved at sikre, at data er tilgængelige, valide og kan anvendes til strategiske beslutninger, og på Aarhus Maskinmesterskole er der nu kommet et særligt fokus på digitalisering i det nyeste valgfag i Digital Ledelse.
Digitalisering er et af de strategiske områder, som Aarhus Maskinmesterskole satser på, og med det nye valgfag bliver de maskinmesterstuderende rustet til at arbejde med optimering af produktion og energiforbrug ved hjælp af digitalisering, automatiseret beslutningsstøtte og datadrevne værktøjer. Lisette Bechsgaard Jespersen, der er uddannelseschef på Aarhus Maskinmesterskole med ansvar for valgfaget, forklarer at ”valgfaget skal være med til at imødekomme samfundets og aftagernes behov for tekniske ledere med digitale kompetencer. Grøn omstilling og digitalisering er strategiske satsningsområder på Aarhus Maskinmesterskole, og derfor har alle vores valgfag en vinkel imod disse områder. Når maskinmestrene kommer ud i arbejdslivet med dette valgfag i rygsækken, kan de bidrage til den grønne omstilling via digitale løsninger”.
Faget giver en dyb forståelse for hvordan data skabes og lagres i databaser, og for hvordan data kan bruges til at træffe ledelsesbeslutninger. For Klaus, Jens og Rasmus, der er maskinmesterstuderende, og netop har afsluttet valgfaget i digital ledelse, er det afgørende, at de som maskinmestre bliver rustet til fremtiden og de digitale løsninger. Klaus oplever, at han, efter at have taget faget, er bedre rustet til at vejlede i ledelsesbeslutninger, og til at vurdere og træffe beslutninger om hvordan data skal lagres, så det kan bruges bedst muligt. Klaus forklarer, at det var vigtigt for ham at tage netop dette valgfag: ”For mig at se, er det et behov for mig som maskinmester, at jeg kender baggrunden for alt det data, vi arbejder med. Hvis du ikke er med, bliver du sat bagefter, fordi det går så stærkt med digitalisering lige nu”.
Klaus er 36 år og uddannet mekaniker, og for ham er det vigtigt at pointere, at studerende ikke behøver at have en baggrund i IT for at kunne følge med i faget. Dette er både Jens, der har studentereksamen, og Rasmus, der er elektriker og har seks år i industrien bag sig, enige i. Fælles for dem er, at de ser en styrke i de forskellige indgange til både valgfaget og til maskinmesteruddannelsen, hvor de studerende kommer fra mange forskellige baggrunde, og på den måde lærer at samarbejde med andre fagligheder og udnytte hinandens kompetencer.
Fagets fire hovedelementer består af dataanalyse og tidsseriehåndtering, drift og vedligehold af datastrømme, IIOT (Industrial Internet of Things)-baseret dataopsamling og implementering af digitale beslutningsgange belyser hver især et element af den digitale ledelse, og i løbet af undervisningen og eksamen får studerende mulighed for at prøve kræfter med både simulerede og rigtige cases fra den virkelige verden.
Hands-on undervisning med simuleret sodavandsfabrik
Undervisningen på valgfaget er meget hands-on, hvor de studerende selv får lov til at arbejde med de opgaver, de interesserer sig for. Klaus, Jens og Rasmus’ første undervisningsgange gik med at få installeret programmer og komme ind i faget, og derefter skulle de selv i gang. Meget af den data, som de studerende arbejder med i undervisningen, kom fra en simulering af en sodavandsfabrik, hvor de studerende skulle udtrække de data, som de mente, var relevante at kigge på. Herefter skulle de studerende flytte data til en database, hvorefter de kunne begynde at bearbejde datasættet. En del af de studerendes overvejelser bestod i at udvælge hvilken type database, der skulle arbejdes i, så det passede til det videre arbejde. Her var det SQL- og Historian-serverne der var de mest brugte i undervisningen, og hvor SQL-serveren er god til at håndtere data fra alarmer og fejlmeddelelser, er Historian god til at arbejde med tidsangivelser og historiske forløb.
Arbejdet med sodavandsfabrikken gik blandt andet ud på at lave en automatiseret proces, hvor anlægget selv skulle kunne træffe beslutninger om hvilket produkt der skulle produceres på baggrund af data udefra. Det kunne blandt andet være vejr-data og råvarepriser, som var med til at skabe grundlaget for beslutningerne. Rasmus forklarer, at deres arbejde kan være med til at kvalificere beslutningsprocesserne i ledelsen: ”Det vigtigste er, at vi bruger dataen til at finde ud af, hvilke beslutninger der skal træffes på ledelsesgangen. Hvad skal vi investere penge i, og hvor kan vi lave ændringer, for at det bliver optimeret bedst muligt” og her kan Jens supplere med endnu et perspektiv: ”Det handler om at skabe en automatiseret beslutningsproces, hvor man undgår bureaukrati og diskussioner imellem økonomi og produktion”.
Optimering af ventilationen på Aarhus Maskinmesterskole
I takt med at eksamensperioden nærmede sig skulle Klaus, Jens og Rasmus også beslutte sig for, hvad deres fælles projekt skulle omhandle. På valgfaget i digital ledelse er det et fælles gruppearbejde arbejde der leder hen imod eksamen, hvor gruppen afleverer en rapport, som senere skal forsvares individuelt. De studerende valgte at deres projekt skulle omhandle ventilationssystemet i bygningen Navitas, hvor Aarhus Maskinmesterskole holder til, og som genererer en masse data, som de studerende har fri adgang til i forbindelse med deres projektarbejde. Her har Klaus, Jens og Rasmus undersøgt mulighederne for optimering af anlægget, og blandt nogle af de ting, de fandt frem til, var en anbefaling om ændring af indstillingerne på reguleringsspjældet, der kunne yde mere optimalt, hvis det havde et mere konstant flow, frem for at tænde og slukke, og kun arbejde i det øverste ydelsesområde. ”Det var en rigtig øjenåbner” fortæller Jens, og Rasmus fortsætter: ”vi fandt frem til, at det formentlig bedre kan betale sig at efterse og tætne dørene, og nedsætte ydelsen på anlægget. På den måde undgår man at fylde alt for meget kold luft ind i lokalerne, fordi anlægget bedre kan regulere sig selv”.
Dette er blot én af de anbefalinger, som de studerende kan give videre til den tekniske afdeling på Navitas, og på den måde kan Klaus, Jens og Rasmus være med til at nedsætte Aarhus Maskinmesterskoles energiforbrug til gavn for både miljøet og for regnskabet.