Hop til indhold

Vil du dele dine erfaringer og udvikle studerende?

5. nov. 2020

Studerende har undervisning på Automationsteknologuddannelsen

Har du i erfaringer fra El-området, termiske maskiner og anlæg eller det maritime område? Og har du lyst til at dele din viden og erfaringer med unge studerende og bidrage til at klæde dem på til fremtidens arbejdsmarked? Så vil jobbet som underviser på Aarhus Maskinmesterskole være lige i din smag!

Vi er en videregående uddannelsesinstitution i hjertet af Aarhus med 90 ansatte, og vi uddanner unge indenfor uddannelserne maskinmester, autoteknolog, automationsteknolog og produktionsteknolog. Vi er til for at udvikle de studerende og sikre dem de kompetencer, erhvervslivet har behov for nu og i fremtiden, og derfor søger vi en kompetent underviser med erfaring fra erhvervslivet.

Du skal varetage undervisning på maskinmesteruddannelsen og på vores andre tekniske uddannelser og kurser, og du vil som underviser indgå i et tværfagligt underviserteam, hvor du bidrager og kan finde sparring.

Vi tilbyder et job med stor frihed og højt til loftet
Vi tror på, at tillid og åbenhed skaber det bedste arbejdsmiljø, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider og en høj grad af medbestemmelse. Som nyansat får du desuden et personligt udviklingsforløb, der sikrer, at du pædagogisk er på omgangshøjde med dine kollegaer og rustet til at undervise.

Vi ved, at relationer er vigtige for læring og dermed i mødet mellem underviseren og de studerende. På holdene sidder der op til 36 studerende, og her får du mulighed for at knytte bånd til den enkelte studerende og blive en vigtig mentor i dennes udvikling. Vi underviser både digitalt (fjernundervisning) og på hold.

Vi ansætter dig som adjunkt eller lektor og aflønner dig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og din pågældende organisation. Som adjunkt tilbydes du et uddannelsesforløb, som kvalificerer dig til en lektorstilling.

Hvem er du?

  • Du har gennem dit liv og hidtidige arbejde opnået en livserfaring og viden, som du kan bruge til at motivere, inspirere og dygtiggøre vores studerende, så vi sammen kan uddanne unge studerende til et fremtidigt arbejdsliv.
  • Du har erhvervserfaring, der er relevant for maskinmesteruddannelsen
  • Du kan arbejde i team, og du ser dialog og samarbejde som en nødvendighed for at nå dine mål.
  • Du har sandsynligvis en uddannelsesbaggrund som maskinmester, ingeniør eller anden teknisk videregående uddannelse.


Alt det praktiske

Send din ansøgning med relevante bilag til aams@aams.dk. Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Uddannelseschef, Leif Tranborg. på T: 41 22 71 03 eller M: Lt@aams.dk.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2020 med ansættelsessamtaler den 23. november 2020.

Du starter hos os den 1. januar 2021 eller efter nærmere aftale.

Vi ønsker en lige kønsfordeling og opfordrer derfor både kvinder og mænd til at søge stillingen. Vi henviser i øvrigt til vores hjemmeside: aams.dk, hvor du kan læse mere om skolen.