Autoteknolog

Autoteknolog er en supermekaniker, der kombinerer stor viden om den nyeste teknologi i motorrummet med ledelse, salg og rådgivning. Autoteknologer har jobtitler såsom værkstedschef, teknisk rådgiver eller diagnosetekniker.

Uddannelsen til autoteknolog er for dig, der gerne vil kombinere en bred viden om moderne bilers højteknologiske og automatiske systemer med ansvar og ledelse. Der er brug for sælgere, rådgivere og ledere, der ved noget om teknologi og kan kommunikere med kunder og kollegaer.

Klar til job på 2 år
Uddannelsen er også for dig, der godt kan lide at spille bold med den branche, du skal arbejde i efter uddannelsen. Du lærer i samarbejde med dine medstuderende at løse problemer og udfordringer i industrien. I projekter og casearbejde tages der udgangspunkt i virkelige problematikker, og på den sidste del af uddannelsen kommer du i praktik hos en virksomhed, der er interessant for dig.

Med andre ord: Du bliver klædt på til at gå direkte ud i et job. 

Du kan arbejde inden for forskellige områder i autobranchen (forhandlere, værksteder, landsdækkende importører m.v.). Af jobtitler kan nævnes:

• Teknisk rådgiver
• Ekspert i fejlfinding
• Floormanager
• Værkstedschef

Mere om uddannelsen

Følg os på facebook

Kontakt 

Susanne Lehmann - Studievejleder hos Aarhus Maskinmesterskole

Studievejleder - vedr. studieliv, uddannelsesindhold & karriere

Niels Bruun - Lektor hos Aarhus Maskinmesterskole

Lektor - automekaniker, Master i LOOP & produktionsteknolog