Autoteknolog

Autoteknolog er en supermekaniker, der kombinerer stor viden om den nyeste teknologi i motorrummet med ledelse, salg og rådgivning. Autoteknologer har jobtitler såsom værkstedschef, teknisk rådgiver eller diagnosetekniker.

Uddannelsen til autoteknolog er for dig, der gerne vil kombinere en bred viden om moderne bilers højteknologiske og automatiske systemer med ansvar og ledelse. Der er brug for sælgere, rådgivere og ledere, der ved noget om teknologi og kan kommunikere med kunder og kollegaer.

Klar til job på 2 år
Uddannelsen er også for dig, der godt kan lide at spille bold med den branche, du skal arbejde i efter uddannelsen. Du lærer i samarbejde med dine medstuderende at løse problemer og udfordringer i industrien. I projekter og casearbejde tages der udgangspunkt i virkelige problematikker, og på den sidste del af uddannelsen kommer du i praktik hos en virksomhed, der er interessant for dig.

Med andre ord: Du bliver klædt på til at gå direkte ud i et job. 

Du kan arbejde inden for forskellige områder i autobranchen (forhandlere, værksteder, landsdækkende importører m.v.). Af jobtitler kan nævnes:

• Teknisk rådgiver
• Ekspert i fejlfinding
• Floormanager
• Værkstedschef

Om autoteknolog uddannelsen

Som autoteknolog bliver du på 2 år uddannet til at få en viden om moderne bilers højteknologiske og automatiske systemer. Og samtidig bliver du i stand til at sætte dig ind i rådgivning og ledelse, så du kan kommunikere og tage styringen i forhold til kunder og medarbejdere.

Du kan fungere som bindeleddet mellem de forskellige fagligheder, som er involveret i at holde en virksomhed i bilbranchen toptunet.

På uddannelsen kommer du bredt rundt om autoteknologien:

  • Du lærer om den nyeste mekanik og elektroniske teknologi under motorhjelmen
  • Du lærer at diagnosticere og reparere fejl i elektronikken
  • på biler og optimere bilens ydeevne

… og sidst, men ikke mindst, lærer du også, hvordan man leder den daglige drift på et værksted og bliver skarp på markedsføring, salg og service.

Så har du interesse for autobranchen, ønsker at få et stort ansvar og spille en væsentlig rolle i en virksomhed, er autoteknolog helt sikkert den rigtige vej at gå.

Nærhed er vigtigt for os

Vi mener, at nærhed er rigtig vigtig for en god studietid, og derfor dyrker vi den tætte og personlige kontakt mellem underviser og dig som studerende. Vi underviser på overskuelige hold i klasselokaler og ikke i store forelæsningssale med 100 studerende.

Vi udbyder den 2-årige uddannelsen i samarbejde med Aarhus Erhvervsakademi.

Klar til job på 2 år

Uddannelsen er også for dig, der godt kan lide at spille bold med den branche, du skal arbejde i efter uddannelsen. Du lærer i samarbejde med dine medstuderende at løse problemer og udfordringer i industrien. I projekter og casearbejde tages der udgangspunkt i virkelige problematikker, og på den sidste del af uddannelsen kommer du i praktik hos en virksomhed, der er interessant for dig.

Med andre ord: Du bliver klædt på til at gå direkte ud i et job.

Opbygning

Undervisning

Praktik

Afsluttende eksamensprojekt

Tag mere uddannelse

Hent informationsfolder

Kontakt

Susanne Lehmann - Studievejleder hos Aarhus Maskinmesterskole

Studievejleder - vedr. studieliv, uddannelsesindhold & karriere