Autoteknolog er en supermekaniker, der kombinerer stor viden om den nyeste teknologi i motorrummet med ledelse, salg og rådgivning.
Uddannelsen til autoteknolog er for dig, der gerne vil kombinere en bred viden om moderne bilers højteknologiske og automatiske systemer med ansvar og ledelse. Der er brug for sælgere, rådgivere og ledere, der ved noget om teknologi og kan kommunikere med kunder og kollegaer.
Du kan arbejde inden for forskellige områder i autobranchen (forhandlere, værksteder, landsdækkende importører m.v.). Af jobtitler kan nævnes:
• Teknisk rådgiver
• Ekspert i fejlfinding
• Floormanager
• Værkstedschef