Autoteknolog - job og karriere
Der er gode muligheder for at få et job, når du er færdiguddannet autoteknolog.
En autoteknolog er en supermekaniker, der kombinerer stor viden om den nyeste teknologi i motorrummet med ledelse, salg og rådgivning.
Uddannelsen til autoteknolog er for dig, der gerne vil kombinere en bred viden om moderne bilers højteknologiske og automatiske systemer med ansvar og ledelse. Der er brug for sælgere, rådgivere og ledere, der ved noget om teknologi og kan kommunikere med kunder og kollegaer.
Der er gode muligheder for at få et job, når du er færdiguddannet autoteknolog. Det er kun 10 %, der går ledige som nyuddannede. og startlønnen er på 29.000. Du kan arbejde inden for forskellige områder i autobranchen (forhandlere, værksteder, landsdækkende importører m.v.). Af jobtitler kan nævnes:
• Teknisk rådgiver
• Ekspert i fejlfinding
• Floormanager
• Værkstedschef