Få en praktikant

Som virksomhed kan du få en studerende fra maskinmesteruddannelsen i praktikforløb. Det er en indgang til at få de studerendes faglige viden og kompetencer ud i virksomheden.

Vi tilbyder din virksomhed to slags praktikforløb: Virksomhedspraktik og bachelorpraktik. Du kan læse mere om praktikforløbene herunder. 

Hvordan får jeg en praktikant ud i min virksomhed? det gør du ved at tage kontakt til vores praktikkoordinator, Trine Schmelling lige her: 

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktikken ligger på 2.-3.semester og er i forlængelse af de studerendes værkstedsforløb

Værkstedsforløbet er for studerende med en gymnasial baggrund eller en ikke godkendt erhvervsuddannelse, der fra starten af maskinmesteruddannelsen skal tilegne sig håndværksmæssige kompetencer.

Virksomhedspraktikken har en varighed op til 9.mdr og her arbejder den studerende i en ulønnet praktik i et reelt virksomhedsmiljø.


Formål med praktikken

Den studerende skal få erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed, kvalitet og samarbejde.

Denne praktikperiode er med 2 årlige opstart

Forårssemesteropstart ultimo april – ultimo januar

Efterårssemesteropstart primo november – primo august
                

Download folder om praktikforløbet

 

Bachelorpraktik

9. og afsluttende semester ligger professionsbachelorpraktikken, som skal omfatte mindst 50 fuldtidsarbejdsdage.

I forlængelse af bachelorpraktikken har de studerende deres afsluttende professionsbachelorprojekt, som ofte tager udgangspunkt i praktikvirksomhedens egne projekter og reelle cases. Dermed får du som virksomhed direkte adgang til de studerendes faglige ekspertise og viden indenfor maskinmesterprofessionen.

Praktikken kan foregå i alle typer af virksomheder, der er relevant for maskinmesterprofessionen. Den studerende skal udvikle sin evne til at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med opgaver, der er relevante for professionen som maskinmester. Praktikanten kan beskæftiges med opgaver, som inddrager alle elementer fra hele maskinmesteruddannelsen; praktiske såvel som teoretiske.

Opgaverne kan for eksempel omfatte drift og vedligehold af alle typer maskiner og anlæg samt optimering af processer i alle typer tekniske anlæg. Den studerende kan også beskæftiges med projekteringsopgaver, ledelse og planlægning mv. med særlig henblik på optimering, drift, sikkerhed og miljø.


Formål:

Kompetencer

  • Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden, kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester.

Viden

  • Den studerende skal kunne beskrive og diskutere praktikstedets tekniske og ledelsesmæssige processer.

Færdigheder

  • Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige relationer med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig- og kulturel baggrund.
  • Varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver.
  • Kunne planlægge og være ansvarlig for opgavers udførelse.
  • Tilegne sig og vurdere ny viden.


Det er de/den studerendes eget ansvar at tage kontakt og dialog med virksomhederne og i processen bliver den studerende af skolen guidet og vejledt.

Denne praktikperiode er med 2 årlige opstart

Forårssemestret: primo februar

Efterårssemestret: primo august

 

Download folder om praktikforløbet

Tag kontakt

Trine Schmelling - Videncenterleder & praktikkoordinator hos Aarhus Maskinmesterskole

Videncenterleder & praktikkoordinator