Ofte stillede spørgsmål
Få svarene på mange ofte stillede spørgsmål
Undrer du dig, hvad en maskinmester laver? Eller måske nærmere hvad en maskinmester tjener? Eller hvad med forskellen på en maskinmester og en ingeniør? Og hvor lang tid tager det egentlig at blive maskinmester, og er der forskel på, hvilken uddannelse man kommer fra førhen?
Få svarene her.
Der dukker mange spørgsmål op, når man overvejer at starte på en ny uddannelse, og nogle gange kan det være lidt uoverskueligt at finde rundt i det hele. Derfor har vi oprettet en FAQ, hvor vi svarer på de oftest stillede spørgsmål. Og hvis du stadig sidder tilbage med nogen spørgsmål, så er du altid velkommen at skrive eller ringe ind.
Maskinmester er en beskyttet titel, og derfor kan titlen som maskinmester udelukkende bruges af dem, der er uddannede maskinmestre. F.eks. er ingeniør ikke en beskyttet titel og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse. Derfor indgår f.eks. ingeniør også i mange maskinmestres jobtitler.
Forskellen mellem en maskinmester og en ingeniør er grundlæggende, at maskinmesteren har en bred uddannelse, der dækker over mange forskellige områder, og ingeniøren har en søjleuddannelse, der dækker over et område. Maskinmesteren kan betegnes som generalisten og ingeniøren som specialisten.
Maskinmesteruddannelsen er både praktisk og teoretisk. Inden uddannelsens hovedforløb skal studerende med gymnasial baggrund gennemgår et værkstedsforløb for at få håndværket på plads, og studerende med svendebrev skal gennemgå et adgangskursus med fagene matematik, fysik, dansk og engelsk. Alle får forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen.
Maskinmester er populært sagt en person, som er uddannet til at forene mennesker og teknik. Maskinmesteren har en bred teknisk baggrund med en teoretisk og praksis viden inden for bl.a. maskinteknik, elektroteknik og automation og arbejder med alt lige fra drift og vedligehold til udvikling og optimering af tekniske anlæg og maskiner. Den tekniske viden og de tekniske kompetencer spilles sammen med fag som ledelse, økonomi og sikkerhed, og derfor er maskinmesteren i stand til at lede og styre tekniske projekter og forene forskellige fagligheder.
I Danmark er maskinmestre at finde i alle landets væsentligste funktioner. De styrer og administrerer de grundlæggende systemer, som vores samfund bygger på såsom el, vand, varme. 80 % af alle maskinmestre arbejder på land indenfor de områder, hvor der anvendes større tekniske anlæg. Maskinmestre styrer, udvikler og administrerer de grundlæggende systemer, som vores samfund bygger på, såsom el, vand og varme.
Flertallet af maskinmestre har stillinger med personaleansvar som mellemledere eller chefer. Ofte findes der maskinmestre bag titler, såsom; salgsingeniør, energikonsulent, miljøkonsulent, green engineer, teknisk leder, driftschef.
Maskinmesteren arbejder hovedsageligt med formler indenfor el, hydraulik, motor & damp og køl & klima.
Den engelske betegnelse er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. Alle større eller mindre virksomheder, der arbejder med optimering, drift, vedligehold eller udvikling indenfor teknik eller produktion, har brug for en maskinmester
En nyuddannet maskinmester har i gennemsnit en startløn på 37.000. Gennemsnitslønnen på landsplan for alle maskinmestre, derimod, er 41.607 kroner.
Længden af uddannelsen til maskinmester varierer alt efter dit udgangspunkt. Kommer du med en gymnasieuddannelse i baglommen, tager det 9 semestre (hvilket svarer til 4 1/2 år). Hvis du derimod har en godkendt erhvervsuddannelse, starter du først på et 6-måneders adgangskursus, hvorefter du skal gennemføre 6 semestre (altså 3 år) for at blive maskinmester.