Forsk­ning og udvik­ling

På Aarhus Maskinmesterskole er der altid forskellige forsknings- og udviklingsprojekter i gang inden for fremtidens teknologier, AI, digital ledelse og meget mere.

Forskning og udvikling på Aarhus Maskinmesterskole

Aarhus Maskinmesterskole har mangeårig erfaring med anvendelsesorienteret forskning og udvikling, hvor vi i et samspil mellem virksomhed, uddannelse og studerende skaber ny viden til gavn for både virksomheder, uddannelse og samfund.

Aarhus Maskinmesterskole er placeret på NAVITAS sammen med ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet og INCUBA A/S, der er et kraftcenter for uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri.

Gennem anvendt forskning og udvikling ønsker Aarhus Maskinmesterskole sammen med studerende at hjælpe virksomheder til at arbejde med FN’s verdensmål i en drift- og vedligeholdelseskontekst.

Eksempler på gennemførte projekter:

  • Undersøgelse af røggaskondensering på anlæg under 1 MW og CO2-køleanlæg i den maritime industri.
  • Samarbejde med videninstitutioner i sektoren, eksempelvis med Fredericia Maskinmesterskole om energikonvertering og -lagring.

Find flere eksempler fra uddannelsesinstitutionerne i den maritime sektor her: https://blue-future.dk

Liste over de netværk vi er med i:

Formidling af din viden

På Aarhus Maskinmesterskole arbejder vi med forsknings- og udviklingsprojekter og er altid interesserede i at høre fra interessenter, der har berøringsflader med maskinmesterprofessionen. Vi arbejder med forskning og udvikling i en praksisnær kontekst, hvilket gør at viden ofte bliver båret direkte ud i erhvervslivet. Vi arbejder aktivt med universiteterne, vidensinstitutioner og erhvervslivet omkring projekter.

Vi indbyder også gerne erhvervslivet ind i undervisningen, hvor det giver mening og er muligt. Dermed kan jeres nyeste viden blive attraktiv og formidlet til de studerende

Thorbjørn Gude Weber med sikkerhedshjelm og arbejdstøj på Energipark Lisbjerg

Maskinmesteren, der mestrer produktiviteten

Thorbjørn Gude Weber planlægger vedligeholdet hos Kredsløb og underviser i, hvordan man kan blive mere produktiv gennem sin egen kursusvirksomhed. Med et fast job og tre børn skal han holde styr på mange bolde på én gang.
Læs mere >
Kagebord og deltagere ved Aarhus Maskinmesterklubs 90-årsjubilæum på Navitas

90 år med fagligt og socialt fællesskab

Aarhus Maskinmesterklub fejrede sin 90-årsfødselsdag med studerende, undervisere og maskinmestre fra flere generationer. Jubilæet satte fokus på det tætte bånd mellem professionen og den uddannelse, der har været en del af Aarhus i 130 år.
Læs mere >