Stærkere elteknik i praksis
Tilmeld dig stærkere elteknik i praksis
Elektriske installationer bliver stadig mere komplekse med integration af solcelleanlæg, frekvensomformere og avanceret elektronik. Dette stiller nye krav til forståelsen af impedanser, harmoniske strømme og spændingskvalitet. Vores kursus er målrettet el-installatører, maskinmestre og elektroingeniører, der vil styrke deres evne til at diagnosticere, beregne og optimere elnettet.
Undervisningen er case-baseret og dialogorienteret. Du får konkrete metoder til måling, fejlfinding og optimering, som du kan tage direkte med hjem i dit arbejde.
Du opnår:
- Øget forståelse for hvordan elektriske komponenters egenskaber (resistans, kapacitans, induktans) påvirker installationers ydeevne og sikkerhed
- Viden om hvordan impedans og kortslutningsniveau påvirker spændingskvalitet og driftssikkerhed
- Indblik i udfordringer med harmoniske strømme og netforstyrrelser – samt tekniske og økonomiske løsninger
- Evne til at analysere symptomer og foreslå forbedringer i konkrete installationer
Kurset er ideelt, hvis du arbejder med projektering, vedligehold eller fejlfinding af elektriske installationer, og ønsker at kombinere teoretisk indsigt med praktisk anvendelse.
Forløbet består af to kursusgange á 3 timer, kombineret med før- og efteraktiviteter på vores digitale platform. Før hver kursusgang får du introduktionsmateriale og refleksionsspørgsmål, så du møder forberedt. Efter hver session arbejder du videre med praksisnære opgaver, hvor du anvender de nye metoder i egne cases.
Vi gennemgår, hvordan resistans, kapacitans og induktans påvirker installationers ydeevne ved DC, 50 Hz og højere frekvenser. Du lærer at beregne impedans, identificere årsager til stort spændingsfald og energitab, og vurdere løsninger til transientbeskyttelse og potentialudligning. Vi ser også på, hvordan solceller og frekvensomformere kan sænke kortslutningsniveauet – og dermed forringe spændingskvaliteten.
Her går vi i dybden med kilder til harmoniske forstyrrelser, måling af THDi og vurdering af netimpedans. Du får indblik i, hvordan man dimensionerer kabler og komponenter korrekt, samt hvilke filtreringsteknologier der kan reducere harmoniske strømme. Vi diskuterer også, hvordan økonomiske prioriteringer påvirker valg af løsninger.
Pris: kr. 2.495
Undervisningssted: Online
Forberedelse: Introduktionsvideoer og refleksionsspørgsmål på digital platform
Tilmeld dig kurset: Stærkere elteknik i praksis
Datoer: 30/10 og 3/11 (to kursusgange)