En atypisk rejse som maskinmesterpraktikant

Uddannelsen til maskinmester giver en bred vifte af viden og færdigheder, som kan anvendes på et væld af arbejdspladser, men ét sted hvor maskinmesteren virkelig står frem, er til søs. Her arbejder mesteren på alle typer skibe, lige fra de mindste tug-både til de største containerskibe. Et andet sted, hvor man kan finde en maskinmester, og hvor opgaverne er lidt anderledes end andre steder, er på vindmølle-jack-up-skibene, der servicerer vindmøller, som eksempelvis Wind-skibene fra rederiet Ziton.

Tekst og billeder: Kalen Smith, maskinmesterstuderende på Aarhus Maskinmesterskole

 

I forbindelse med afslutning af maskinmesteruddannelsen, skal alle studerende på 9. semester ud i et praktikforløb. Her valgte jeg, Kalen Smith, at kaste mig ud i en praktiktid til søs, på trods af mange bekymringer og usikkerheder, som jeg har delt med medstuderende – f.eks. ”Er livet til søs mon noget for mig?”.
Mit valg har vist sig at være en vigtig karrieremæssig beslutning, og en udviklende oplevelse både fagligt og personligt. Dette er min historie om hvordan livet til søs kan se ud, om hvordan teorien fra skolen hænger sammen med praksis og hjælpe med at svare på spørgsmålet om hvorvidt livet til søs mon er noget for mig og for andre studerende og nysgerrige.

”Du får kun muligheden for at komme ud og sejle, uden du har et stort ansvar, én gang. Du rører ved lidt af det hele, og du finder ud af om det overhovedet er noget for dig – for det er også helt fair, hvis det ikke er. Man skal huske at få sine egne erfaringer og tage de dårlige historier fra søen med et gram salt, for der er stor forskel på hvor man har været.” - Rasmus Emil Mikkelsen, 2. Mester, Wind Pioneer.

Er du i tvivl? Så spørg en mester.

På 7. Semester på Aarhus Maskinmesterskole skal vi studerende vælge et valgfag. På mit semester var det maritime valgfag STCW ikke det mest populære valg, da mange af os tvivlede på om livet til søs var noget for os. Min tvivl fik mig til at spørge mestre, som har prøvet at sejle, om de stadig ville have valgt det, hvis de kunne vælge om, og konsensus var helt klart, at vejen til søs er en oplevelse som man sent vil glemme, også hvis man i sidste ende vælger at arbejde på land. For mig kom det endelige svar til et oplæg hos Vattenfall i Kolding, sammen med Maskinmestrenes Forening og Head Energy, som jeg blev gjort opmærksom på af skolen. Her holdt Vattenfalls chef for hele Norden samt en repræsentant fra Head Energy et oplæg omkring deres karriere til søs, hvorefter jeg personligt kunne spørge, om de ville vælge det samme, hvis de kunne. Svaret fra de to herrer var ens; at man bliver testet både på sin personlighed og faglighed, og at tilgangen til karriere aldrig vil blive den samme igen. Så mit råd til jer, der stadig er studerende, er: Tag med til skolens oplæg, tag med til konferencer og vær ikke bange for at stille de store spørgsmål!

 

Rederiet Ziton og Wind Server

På 8. semester skulle der findes en praktikplads, og valget stod nu på at tage ud og sejle. Min underviser Anne-Mette Trebbien kom med mange forslag til rederier hvor jeg kunne søge, og valget endte endeligt på rederiet Ziton, som ejer fem jack-up vindmølle-serviceskibe, der kan hæve sig op på fire ben, og arbejde aktivt med vindmøller ude på søen for kunder som RWE, Siemens og Vestas. Opgaven lød utroligt spændende, og praktikpladsen kom i hus efter et par måneders samtale frem og tilbage. Her skal man huske at have tålmodighed og søge hos flere rederier samtidig for at sikre sig en plads. Jeg valgte at skrive min bachelor sammen med min medstuderende Emil Englund Pedersen og tage i praktik sammen.

Rederiet tog sig godt af os lige fra starten og forsøgte at sætte os så godt ind i tingene som muligt. Vigtigst af alt skulle vi til RelyOn Nutec i Esbjerg, hvor vi også var på brandøvelse med skolen, for at tage et GWO - Working at Heights-certifikat som er et krav fra Zitons kunder for alle på deres skibe. Efter dét var det endelig tid til at komme afsted, og jeg begyndte at tænkte: Hvor meget tøj skal jeg pakke? Skal jeg have sæbe med? Har de håndklæder om bord? Hvad med sengetøj? Hvordan fungerer påmønstring? Hvem er min kontaktperson? og meget mere.

Dette havde rederiet forudset, så der gik ikke længe før jeg fik et opkald af Phillip Busch, maskinchef på Wind Server, der fjernede alle bekymringer og forsikrede os om at ”der findes ingen dumme spørgsmål”. Turen gik herefter til Aarhus Lufthavn, videre til London, hvor vi havde et rendezvous med de andre, der skulle mønstre. Her blev vi taget godt imod, og fik hjælp til vores første mønstring og til at sejle med Crew Transfer Vessel ud til skibet, som stod på sine ben uden for Englands kyst.

Dagligdagen som praktikant

Først og fremmest kan det godt være besværligt at finde rundt på et skib, der er mange døre som virker ens og orienteringen spiller ikke 100% lige fra the get-go. Først efter et par dage kan man helt finde rundt, hilse ordentligt på alle besætningsmedlemmer og finde vejen fra messen til maskinrummet hvor der holdes det daglige møde omkring hvad der skal ske. Man skal altså være klar til en tilvænningsperiode. Dagligdagen går hovedsageligt med at tage de daglige tal, tjekke vedligeholdelsesprogrammet Sertica og udføre et væld af præventive vedligeholdelsesopgaver. Hele tiden er de mere erfarne maskinmestre meget villige til at fortælle om alt fra den mindste ventil til en Rolls-Royce Azimuth Thruster - igen: ”der findes ingen dumme spørgsmål” og hellere spørg en gang for meget, end en gang for lidt, så man undgår dumme fejl og lærer så meget som muligt. En notesblok i forlommen på sine overalls er uundværlig!

Hurtigt opdager man, hvordan teori og opgaver fra skolens simulator og timerne i de maritime fag læner sig meget tæt op ad virkeligheden. Når man skal identificere komponenter og forstå systemer i skibets computer-oversigt, ville det være næsten umuligt, hvis man ikke på forhånd vidste hvad man skulle se efter, og hvad forkortelser og alarmer betyder. Aarhus Maskinmesterskole klæder os virkelig godt på til hurtigt at kunne overføre vores viden til det som foregår ude på skibet, og man vil hurtigt finde ud af, at snakken med medstuderende omkring problemstillinger, er næsten det samme som at snakke med sine kollegaer på skibet, og den tekniske jargon er uundværlig til problemløsning! Dette gjorde sig gældende for systemer på begge de skibe Emil og jeg sejlede med, Wind Server & Wind Pioneer.

Det er dog også vigtigt, at man er klar på, at der ikke altid vil være store opgaver og en fyldt hverdag. Nogle gange kører maskineriet upåklageligt og man kan holde tidligt fri fra maskinen. Her skal man selv kunne finde ud af at udnytte sin fritid, så at finde en god hobby og tage sin tålmodighed med, er en nødvendighed, når man skal ud at sejle.

”Som Rasmus siger: Det er en dårlig idé ikke at give sejlads et skud! Friheden er vigtig for mig, Man styrer sin egen hverdag, har ikke arbejde med hjem og man har helt fri, når man ikke er på skibet” - Anders Kjærgaard, Maskinchef, Wind Pioneer.

Hvad gør man, når noget går i stykker?

Ude på søen har man et begrænset antal reservedele og værktøj. Dette leder til nogle unikke situationer hvis noget, som man ikke lige havde forventet, går i stykker. Derfor vil man på ethvert skib finde et utal af specialværktøjer, lavet til alt lige fra lænsevands-alarmer og ventiler til små håndtag og beholdere til at gøre ens arbejde lettere og mere sikkert. Men hvad så når en del går i stykker, og maskinen ikke vil køre uden? Så har man to valg; skifte delen eller være kreativ. Det sidstnævnte er en vigtig færdighed som jeg erfarede mig på Wind Server, da en forvarmer til Diesel Generator 6 pludselig blev defekt. Uden forvarmeren kan motoren få skader fra koldstart, og den blokerer derfor for opstart, hvis den er defekt.

Først foretages der en fejlfinding, for hvad er problemet? Problemet viste sig at være en afbrændt fase indvendigt i varmelegemet, som ikke var en del, vi havde på lager. Her trådte kreativiteten i kraft, og vi valgte at omgå den brændte fase, og kun køre varmelegemet to-faset, hvorefter vi kunne beregne det nye effektforbrug, og finde ud af, at selvom varmen tilført ville være lavere, ville den kunne overholde kravet og motoren kan køre igen. Her spørger man hinanden til råds: hvad kan vi gøre indtil vi kommer i havn og får nye reservedele?

Som maskinmester er det uhyre vigtigt, at vi kan arbejde med de ting vi har ved hånden, og man lærer vigtigheden i altid at have de vigtigste reservedele på lager og hvordan man kan finde nye løsninger på ting som ikke står i en manual eller i en bog.

”Når man er ude på søen, kan man ikke bare ringe efter en tekniker, man er oftest nødt til at løse problemstillingerne internt med de maskinmestre der er ombord, som er nødt til at kunne klare alt fra køl og ventilation til renseanlæg og elektronik. Vi er nødt til at arbejde med det og dem vi har.”
-Emil Englund Pedersen, min medpraktikant og bachelormakker.

Maskinmesteren er en del af puslespillet

Jack-up-arbejde er en kompliceret proces, der indeholder mange fagfolk, blandt andet fra vindmølle-firmaet og fra Ziton. Vindmøllefolkene har styr på selve arbejdet på møllen, men er ikke oplært i jack-up-processen og hvordan maskineriet kører. Maskinchefen er trænet i at operere med jack-up-systemet i samarbejde med kaptajnen, og vi kan hæve skibet op ude på søen lige ved siden af vindmøllen, efter vi har positioneret os med DP-systemet (Dynamic Positioning). Herefter er det vores opgave at sørge for at alt maskineriet kører som det skal, så vindmølle-folkene kan bruge den store Liebherr-kran til at skille møllen ad og udskifte komponenter. Uden os kunne dette ikke foregå, og en eventuel fejl på flere dieselgeneratorer kan komplet stoppe arbejdet på vindmøllen. Maskinmestrene er altså en del af helheden for store operationer, og mange mennesker på et skib er afhængig af vores arbejde. Vi er en del af helheden, selvom vi ikke direkte arbejder på vindmøllerne.

”Der er ikke to dage som ligner hinanden, vores job er meget afvekslende, og der kan være en uge hvor du ligger helt vandret og så en uge hvor du ikke laver en skid. Du har indflydelse på hvad der skal ske og din egen hverdag. Som skipper forsøger jeg at få hele besætningen med i de beslutninger der bliver taget, for jeg ved ikke alt og deres mening er også vigtig. Besætningen får medansvar så de også føler, at skibet er deres.” - Michael Olsen, Master, Wind Pioneer.

 

Hvorfor blive maskinmester?

Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om at maskinmesteruddannelsen var det rigtige valg for mig, det har givet en kæmpe mængde viden, og jeg føler mig som en ”Jack of all trades”, hvor hele verden står åben. Der findes ikke en opgave som er for stor, og man kan finde et job, hvor man kan få lige så meget ansvar som man selv vil have. Så jeg vil sige at dét at blive maskinmester, er ikke bare en uddannelse, men en form for dannelse - man finder sin passion, hvad man brænder for, og man får lov til at arbejde med alt lige fra de mindste spadestik i et elskab til de største dieselmotorer på containerskibe.

Som min bachelor makker, Emil Englund Pedersen, uddannet elektriker, siger:

”Jeg har altid kunne lide mekanik og har taget en uddannelse med elektronik. Maskinmesteruddannelsen er en kombination af de to, og jeg har aldrig været i tvivl om, at uddannelsen er det rigtige for mig. Til søs er der en rigtig god blanding af maskinmesterens kompetencer og du får nogle gode erfaringer med at stå på egne ben. Jeg vil sige at hvis folk er i tvivl om livet til søs er noget for dem, så skal de hoppe ud i det, få det afprøvet, find ud af om det er noget for dig!”

Alt i alt vil jeg anbefale andre maskinmesterstuderende ikke at være bange for at søge den maritime vej, også selvom man ikke nødvendigvis vil i en karriere til søs. Det kan jo være du skifter mening! - og uanset hvad, så får man en kæmpe oplevelse, og møder nogle begavede mennesker. At du tager ud og sejler i din værksteds- eller bachelorpraktik, begrænser dig ikke fra at finde andre jobs og vælge en anden karrierevej, men du kan endelig få ro i maven og besvare det store spørgsmål:

”Er livet til søs noget for mig?”