Live-data giver virkelighedsnær undervisning

Indsamlingen af data fra Aarhus Maskinmesterskoles bygninger bruges direkte i undervisningen på valgfaget i forskning og udvikling på 8. semester af maskinmesteruddannelsen. Dataene giver en virkelighedsnær undervisning, som kan overføres direkte til arbejdslivet efter uddannelsen, hvor maskinmestrene kan være med til at optimere alt fra produktion til skibsmotorer og bygningsdrift.

Det er lektorerne Adam Brun og Tommy Christensen der har ansvaret for valglinjen i forskning og udvikling og digitalisering, og med de studerendes adgang til live- og historisk data får de direkte indblik i noget, der ellers tidligere har været svært tilgængeligt: ”Teknologierne er meget specialiserede og tildels black-box-agtige, så de er ikke let tilgængelige” fortæller Adam, og beskriver her problemet med distancen til mange af de teknologier vi benytter i dagligdagen, selvom vi reelt ikke ved, hvad der får det til at virke. Tommy Christensen, som har stået for undervisningen, glæder sig over den lette adgang til data: ”Vi håber, at vi med adgangen til online data fra den bygning vi befinder os i, bedre kan fortælle om en profession der er afhængige af online data.”

Brugen af denne type data gør også, at de studerende får en anden tilgang til undervisningen, hvor der bliver skabt undren over reelle forhold, som de studerende kan opleve hands-on i bygningerne i Aarhus og Viborg. ”Live-data gør undervisningen virkelighedsnær for de studerende” fortæller maskinmesterstuderende Andreas Reuss Dideriksen, der har deltaget i valgfaget, og som har fået en helt anden tilgang til sit fag.

Andreas fortæller også, at han og hans medstuderende tidligere har oplevet en distance til resultaterne af deres arbejde, fordi det blot har været ”tal på papir”. Om valglinjen forklarer Andreas, at han ”fik adgang til bygningsdata fra Aarhus Maskinmesterskoles bygninger i forbindelse med vores fag i forskning og udvikling” og fortsætter ”Her skulle lave en SQL-server, hvor vi kunne overvåge og arbejde med dataen.” Dette kan overføres direkte til maskinmesterens arbejde, hvor der også er meget fokus på dataindsamling og optimering:

”Online-data er i dag en væsentlig del af maskinmestrenes og teknologernes dagligdag.” – Adam Brun

En SQL-server er en type database-server, der bruger Structured Query Language (SQL) til at administrere og manipulere data. I Andreas’ projekt blev SQL-serveren anvendt til effektivt at håndtere og analysere de indsamlede data fra skolens bygninger.

Andreas forklarer således hvordan der længe har været fokus på indsamlingen af data igennem brugen af sensorer på alt fra generatorer, bygninger og meget andet, men at man nu begynder at kigge nærmere på hvad man skal bruge dataen til: ”I lang tid har man prioriteret at indsamle en hel masse data, men der har ikke været fokus på hvad man skal bruge dataen til”. Forhåbningen på Aarhus Maskinmesterskole er, at arbejdet med live-data kan klæde de studerende ordentligt på til at arbejde med data i de mange forskellige stillinger, de kan komme ud til efter studierne.

”Én ting er, hvordan man får dataen ind, men noget andet er hvordan man får det ud igen” – Andreas Reuss Dideriksen

For Andreas er det tydeligt, hvordan han kan bruge sin viden om arbejdet med data i sin kommende praktikstilling. Han kan tage den viden, han har fået i undervisningen, med ud til virksomheden SulfiLogger, hvor han på næste semester begynder i bachelorpraktik. SulfiLogger arbejder med sensorløsninger til måling af svovlbrinte i spildevand, biogas og naturgas, og her skal Andreas blandt andet se på produktionen af sensorer.

Dataindsamling viser besparelses- og optimeringspotentiale

Også for bygningsdriften af Aarhus Maskinmesterskoles bygninger kan de studerendes brug af data i undervisningen overføres direkte til besparelser på eksempelvis strømforbruget og produktionen af strøm fra solcellerne på tagene. Dataen tydeliggør nemlig potentialerne ved udskiftning af udstyr på skolen, og giver mulighed for også at skabe mere bæredygtige løsninger for fremtiden. Som maskinmesterskole med mange studerende, kontorer og strømkrævende maskiner er det nødvendigt hele tiden at sikre, at der ikke bliver brugt unødigt strøm.

På alle skolens lokaliteter bliver der overvåget strøm- og vandforbrug, ventilation, indeklima og meget mere, og det er teknisk leder på Aarhus Maskinmesterskole, Michael Therkildsen, der er ansvarlig for indsamlingen af data. Michael håber, at de studerende ”med adgang til data kan være med til at opspore tomgangsforbrug og finde løsninger til optimering af indeklimaet” og har ambitioner om at gøre dataen endnu mere tilgængelig.

”Vi har nogle dygtige studerende, som kan hjælpe os med at optimere vores bygninger.” – Michael Therkildsen

Én af de konkrete resultater som overvågningen af live-data har medført, er udskiftningen af de traditionelle lysstofrør til nye og mere energieffektive LED-rør. Udskiftningen har medført at Aarhus Maskinmesterskole sparer mere end 50% på strømforbruget til lys. Foruden de direkte besparelser, kan dataen også være med til at forbedre indeklimaet for studerende, og til at opdage fejl på ventilation, toiletter der løber. Den tekniske leder fortæller at ”en af de største fordele ved at opsamle data fra bygninger er evnen til at identificere og løse potentielle problemer, før de udvikler sig til større udfordringer. F.eks. ved at overvåge og analysere data om energiforbruget kan man opdage unormale mønstre eller ineffektive systemer, der kræver justeringer for at minimere spild og reducere omkostninger.” Et konkret eksempel er på ét af værkstederne, hvor der blev målt et forhøjet co2-niveau. Her sikrede dataen at den tekniske afdeling kunne indstille ventilationen bedre, for på den måde at løse problemet allerede før de studerende bemærkede, at indeklimaet var forandret.

På sigt vil adgangen til data bliver lagt ud til alle studerende, så de kan benytte det i projekter i undervisningen. Og Michael Therkildsen er åben overfor at tage de studerendes forslag til forbedringer med til ledelsen: ”hvis nogle studerende har lavet et projekt der viser, hvordan vi kan optimere driften i bygningerne, gør det det let for mig at tage ideen med til budgetforhandlingerne. På den måde kan de studerende have en direkte indflydelse på driften af skolen”. Derfor prioriterer Michael adgangen til data højt, og med en baggrund som datanom, med speciale i softwarestruktur, har han selv skrevet de programmer, som indhenter og visualiserer dataen.

Store perspektiver for data i undervisningen

Perspektiverne i brugen af data i undervisningen er store, og vil i sidste ende gøre maskinmestrene fra Aarhus Maskinmesterskole dygtigere til at arbejde med de store datamængder, som bliver indsamlet i de organisationer, de kommer ud til efter studierne. Ét af de næste store skridt inden for databehandling er brugen af kunstig intelligens, AI, til at håndtere de store datamængder. Her kan maskinmesteren spille en nøglerolle i træningen af AI-modellerne, fordi de kender sensorerne og den virkelighed der findes på kraftvarmeværker, generatorer og skibsmotorer.

”Vi skal lære at drive, vedligeholde og optimere både datastrømmene og integrationen af AI-løsninger, nu og i fremtiden.” – Adam Brun

Og netop potentialet for træning og integration af AI-løsninger giver mulighed for videreudviklingen af forsknings- og udviklingsområdet på Aarhus Maskinmesterskole, der netop har modtaget en større forskningsbevilling på otte millioner kroner, som skal bruges til at styrke området, og til at igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter i undervisningen. Pengene kommer fra forskningsreserven, og sammen med de andre maskinmesterskoler bliver det i Maritimt Forskningsforum lige nu drøftet, hvordan pengene bedst bliver brugt. Rektor Anders Hanberg Sørensen udtaler til Altinget.dk at ”hvis det for alvor skal batte, skal vi have en fast bevilling til forskning på det her område fremadrettet”, og at der allerede nu er igangsat projekter med eksempelvis brugen af live-data i undervisningen gør det tydeligt, at der er et klart potentiale for videre projekter i den grønne omstilling på det maritime område, for adgangen og de studerendes arbejde kan gøre det lettere at optimere – og dermed skabe besparelser - på f.eks. strøm, vand og varme – som er bydende nødvendigt for at kunne være med i den grønne omstilling.