”Hvis jeg kunne få en stilling som driftsmester hos Verdo, så vidste jeg, at det var dét jeg ville”

Egentlig var planen at søge imod en uddannelse som fysioterapeut, men efter at have undersøgt mulighederne, var det maskinmesteruddannelsen der trak mest. Andreas’ far er også uddannet maskinmester, og som hos så mange andre har interessen for at have en alsidig, teknisk uddannelse spredt sig til næste generation.

Som barn og ung mand var Andreas med på sidelinjen, når der skulle ordnes båd eller rodes med motorcykel, og det var blandt andet denne fascination af selv at kunne løse problemerne, der trak Andreas imod maskinmesterfaget. Det er også på baggrund af farens historier, at Andreas er blevet klogere på livet som maskinmester, for fortællingerne om oplevelserne i Singapore, Australien og mange andre steder, fra før Andreas blev født, har været en fast del af Andreas barndom.

Andreas gik på HTX i hjembyen Randers, og havde derefter et enkelt sabbatår, hvor tiden blev brugt i restaurationsbranchen. I sit sabbatår besøgte Andreas den aarhusianske uddannelsesmesse u-days, hvor han blev klogere på de forskellige uddannelser, han havde haft kig på – nemlig uddannelserne til fysio- og ergoterapeut. Det viste sig at være en god idé at undersøge uddannelserne på forhånd, for det var ikke helt, hvad han havde forventet. Andreas’ far foreslog, at han skulle tage et kig på maskinmesteruddannelsen på Aarhus Maskinmesterskole, og det var her, Andreas besluttede sig for, at det var den tekniske uddannelse, der skulle have et forsøg. Det betød også et farvel til vante rammer i kemi- og biologilaboratorierne på HTX, og ind på første semester af maskinmesteruddannelsen, hvor undervisningen foregår i værkstederne, og hvor der undervises i el, spåntagning, svejsning og meget mere.

Fra værkstedsskolen til VERDO

De første halvandet semester blev således brugt på værkstedsskolen på Aarhus Maskinmesterskole, hvor Andreas pendlede frem og tilbage, for interessen for at flytte fra Randers var ikke til stede. Netop dén beslutning skulle senere vise sig at være særdeles fornuftig, for midt på andet semester, efter at Andreas og resten af projektgruppen havde fremvist deres 2.-semester-projekt, begyndte han i virksomhedspraktik hos Verdo, der har til huse på havnen i Randers, ikke langt fra Andreas’ hjem. Verdo er en energikoncern der leverer el, vand og varme til Randers og omegn, og med et fokus på bæredygtige løsninger til den kritiske infrastruktur, er det en virksomhed hvor Andreas fik både stort ansvar og mulighed for at udvikle sig i løbet af hans praktikforløb. I praktikken gik Andreas i seks måneder i værkstedet, to måneder sammen med elektrikerne og to-tre måneder i kontrolrummet sammen med driftsmestrene, og det er en fast rutine hos Verdo, at praktikanterne skal prøve lidt af hvert, så de får mange kompetencer med videre i deres uddannelse.

Da praktikforløbet var overstået, var det tid til at begynde på 4. semester, og dermed den teoretiske del af maskinmesteruddannelsen. Det er også her, hvor de studerende, der har en anden baggrund end Andreas, kom ind på holdet, og netop dét gav en masse gode muligheder for at lære af hinandens kompetencer. Desværre blev det kun til godt en måned før corona-pandemien ramte, og den derfra stod på fjernundervisning fra hjemmet i Randers. Årene med corona var hårde, fordi det tog hårdt på motivationen og det sociale liv, men Andreas klarede sig, og kom tilbage til Navitas på 7. semester, hvor det primære fokus er el-installatørprøven, der fylder meget for de studerende på maskinmesteruddannelsen.

Én af de vigtige ting, som Andreas fremhæver, er hans valg om at tage et semester om, efter ikke at have bestået den vigtige el-installatørprøve. ”Jeg havde det svært med den måde undervisningen kørte på 7. semester, for jeg er meget visuel, og her var det meget teoretisk” fortæller han, og han fortsætter: ”jeg turde ikke at tage chancen, så jeg søgte om at tage 7. semester om. Det fik jeg lov til, og så valgte jeg Thomas Frederiksen som underviser. Han er en utrolig dygtig underviser, og han fik mig virkelig til at forstå tingene. Det er den beslutning jeg er mest glad for at jeg traf i løbet af uddannelsen”. Og netop for Andreas viste dette sig at være en god beslutning, for med en ny undervisningsform og et nyt forsøg, lykkedes det for ham at komme igennem den berygtede prøve, og videre på 8. semester, hvor man som studerende skal have sit valgfag.

Andreas valgte at tage det maritime valgfag, der på fagsprog hedder STCW, for at holde mulighederne åbne, og for måske, som sin far, at kunne komme ud på verdenshavene på et tidspunkt. Her fremhæves fællesskabet og turen på brandskolen i Esbjerg og studierejsen til Lissabon og besøget på skibsværftet Lisnave som nogle af de suverænt bedste oplevelser på studiet, der ellers havde været fyldt med virtuel undervisning hjemme under dynen og manglende fester og studieliv. Også det sociale studieliv tog skade under coronaen, men en enkelt fest blev det dog til – den traditionsrige semesterfest, der arrangeres af festudvalgene for maskinmesterskolen og sygeplejeskolen, og hvor der er mulighed for at møde studerende fra de to uddannelser kan mødes. Derudover var Andreas også med til en del fredagscafeer i fredagsbaren Haddoks på Navitas, og med en pendlertur i toget til Randers, kan det godt være svært at holde sig vågen: ”jeg er godt nok vågnet i Hobro en del gange, og det er altså ikke særlig sjovt!”.

I løbet af valgfagssemestret var det også tid til at finde en praktikplads til bachelorpraktikken, og her faldt valget på Vandmiljø Randers, hvor han fik lov til at arbejde med optimering. I forbindelse med praktikken hos Vandmiljø Randers var Andreas splittet imellem de forskellige muligheder, og der skulle vælges, for næste skridt var bacheloropgaven, der markerer afslutningen på maskinmesteruddannelsen. Her var det samtaler med vejlederen Esben Sørensen og de medstuderende, der fik peget Andreas i en god retning. Andreas fortæller, hvordan Esbens undervisning i termiske maskiner har hjulpet ham igennem studiet: ”Jeg har været rigtig glad for Esben, for han var god til at tage os studerende med i undervisningen, og han er god til at være visuel i sin undervisning”. Også underviseren Thomas Frederiksen får rosende ord med på vejen, for Thomas var afgørende for, at det lykkedes Andreas at komme igennem 7. semester og videre på uddannelsen. En særlig positiv oplevelse var, at Thomas var klar til at hjælpe Andreas og de andre studerende, lige når de havde brug for det, og netop dét har været rigtig vigtigt for Andreas.

Et stort ansvar

Andreas vidste allerede inden uddannelsen var overstået, at det var jobbet som driftsmester hos Verdo i Randers, der trak. Det var her, han havde tilbragt sin første praktik, og det er et spændende job fyldt med stort ansvar og mange muligheder.

 

”Allerede efter 8. semester sagde jeg til mig selv, at hvis jeg kunne få et job som driftsmester hos Verdo, så var det dét jeg ville”

 

Blot få måneder efter dimissionen fra Aarhus Maskinmesterskole i 2023 lykkedes det Andreas at lande drømmejobbet som driftsmester hos Verdo, og han var dermed den første fra sin klasse, der skulle stå med det store ansvar. Han havde selv fundet frem til stillingen, men inden da var han blevet kontaktet af flere virksomheder på LinkedIn, som gerne ville have fingre i den nyslåede maskinmester – og Andreas anbefaler, at man faktisk bruger lidt tid på at få styr på sin LinkedIn-profil, inden man er færdig. Sidenhen er to af de gamle klassekammerater begyndt i samme stilling, og det skaber et helt særligt fællesskab, når man kender hinanden fra uddannelsen. ”Vi ved hvordan vi hver især arbejder og hvad vi kan forvente af hinanden, og vi snakker rigtig godt sammen” fortæller Andreas.

Som driftsmester har han et stort ansvar, og krigen i Ukraine satte arbejdet i den kritiske infrastruktur i perspektiv. For Verdo betød krigen, at priserne på biomasse til varmen steg, og at der skulle udarbejdes nye kontrakter, ligesom elpriserne steg for de enkelte forbrugere. Verdo leverer vand, varme og el til både private og virksomheder i Randers-området, og da krigen brød ud, gik det op for Andreas, hvor vigtigt arbejdet på anlægget er.

 

”Situationen mellem Ukraine og Rusland har virkelig sat mit arbejde i perspektiv, for nu kan jeg se, hvor vigtigt mit arbejde er. Uden os har folk ikke noget varme.”

 

For at blive driftsmester, skal man være uddannet maskinmester, og allerede som 26-årig har Andreas fået et stort ansvar for at sikre at der er varmt vand i radiatorerne og i hanerne i lokalområdet: ”grundlæggende er min opgave at sikre, at anlægget fungerer, at kunderne får det vand de skal have, og at vi producerer den el, som vi skal.” Det er også driftsmesterens ansvar at lede og fordele arbejdet på værket, og det betyder, at Andreas skal være god til at håndtere de situationer der kan opstå. Heldigvis er Andreas en dygtig maskinmester, og kan, sammen med sine kollegaer, finde de gode løsninger. Det har også været en god ting at have været i værkstedspraktik på værket, for på den måde har han fået et godt indblik i hvordan kedler, pumper og alt det andet maskineri fungerer. Det er også Andreas der står for sikkerheden på værket, når han har vagt, og det betyder meget, for der skal altid være sikre arbejdsforhold, når elektrikerne og smedene skal arbejde på anlægget. Andreas arbejder i skiftehold, og har en rotation på syv uger, hvor der både er dags-, aften- og nattevagter. På den måde kender han sin arbejdsplan lang tid ud i fremtiden, og selvom nattevagterne kan være hårde, er han glad for de varierede arbejdstider.