”Når jeg kigger tilbage igennem mit fotoalbum fra officersskolen, er det bare den ene gode oplevelse efter den anden.”
Inden Emil Hansson begyndte på maskinmesterstudiet, blev han bidt af at sejle, da han arbejdede på en sandpumper. Kombinationen mellem at kunne komme ud og sejle efter studierne, og muligheden for senere at finde et arbejde på land gjorde, at Emil fandt sig til rette på uddannelsen til maskinmester. Nu er Emil maskinmester, premierløjtnant og maskinteknisk officer i Søværnet, hvor han sejler med miljøskibet HDMS Gunnar Thorson.
Det var de mange muligheder for at kunne skifte retning, der først tiltrak Emil Hansson til maskinmesterstudiet, for han var på udkig efter en uddannelse, hvor der var mulighed for at skifte retning i løbet af karrieren. Emil fortæller, at ”da jeg gik på handelsskolen, vidste jeg, at jeg ikke vidste, hvad det var, jeg gerne ville”, og sådan oplever mange gymnasieelever at have det. Der var dog en teknisk interesse, der fik Emil til at kigge på maskinmesteruddannelsen, og muligheden for at komme ud at sejle efter studierne gjorde, at det var netop dén vej han gik.
”Jeg ville gerne have en uddannelse der gav mig mulighed for at vælge om.”
Overgangen fra HHX i Silkeborg til maskinmesteruddannelsen i Aarhus var let og lige til, for Emil har altid været glad for at bruge hænderne. Efter en periode som både dæks- og maskinassistent på en sandpumper hos Group De Cloedt, begyndte han på maskinmesteruddannelsens første semester. Her er det håndværket, der er i fokus, og arbejdet på værkstedsforløbet kom let til Emil: ”jeg har altid brugt hænderne til alt muligt, så det her med at være håndværker faldt mig meget naturligt”.
Som en del af værkstedsforløbet skal de studerende i praktik, og her var Emil hos SystemTM i Odder, der arbejder med maskiner til forarbejdning af træ. SystemTM havde lavet et godt program til Emil, og han kom både igennem montage, svejs, fræsning og el i løbet af praktikken – alt sammen elementer, som der også arbejdes med i værkstedsforløbet på maskinmesteruddannelsen.
Den flittige elevs studie
Da de ni måneders praktik hos SystemTM var overstået, var det tid til at komme tilbage på skolebænken. Denne overgang var ikke let for Emil, for kravene på maskinmester-uddannelsens teoretiske fag kom som en overraskelse for ham. Det var sværere end forventet, og for Emil, der ellers havde været vant til at klare sig let igennem undervisning og eksamen, skulle der andre studiemetoder og mere disciplin til, hvis uddannelsen skulle gennemføres. Han husker særligt én episode, hvor underviseren tegnede en kurve på tavlen, og sagde: ”det er nok lidt fjernt nu, men det kommer til at give mening i slutningen af semestret”. Det gjorde det bare ikke for Emil:
”Jeg har altid haft nemt ved skolen, og har ikke haft behov for at arbejde hårdt, men det krævede det på 4. semester. Maskinmesteren er den flittige elevs studie, og flittig – det var jeg ikke. Men det måtte jeg jo lære at blive!”
Resultatet på 4. semester blev ikke, som Emil havde håbet, og efter nogle dumpede eksaminer fik han valget mellem re-eksamen eller at gå semestret om. Han takkede ja til at gå om, og det skulle vise sig at være en god beslutning. Emil lærte nye studieteknikker, og fortæller: ”jeg lærte at være flittig og disciplineret, og levere når semestret var slut, og det er jeg rigtig stolt af.” Og særligt underviseren, der tegnede kurven på tavlen, har sat sit præg: ”Det var Tom Andersen. Han er virkelig en fantastisk underviser!”.
Sammen med de andre studerende på holdet betragtede Emil sine studier som et arbejde, og dagene på Navitas som arbejdsdage. Derfor mødte de ind kl. 8, arbejdede med undervisning, praksis og forberedelse, og gik hjem igen kl. 17, så der var tid til at slappe af om aftenen. Sådan gik de fire semestre fra 4. til 7., hvor det er teorien der er i fokus, og der blev arbejdet hårdt for ikke at dumpe flere eksaminer. Derefter gik turen til søs i bachelorpraktik hos Uni-Tankers, hvor Emil sejlede i Middelhavet. Til sidst blev uddannelsen til maskinmester afsluttet med bachelorprojektet, der blev afleveret i begyndelsen af 2022. Efter den sidste eksamen var bestået, kunne Emil kalde sig maskinmester, og forsætte arbejdet på sin karriere. Uni-Tankers var stadig interesseret i at få fingre i Emil, men blikket var stift rettet imod Forsvaret og livet som officer i Søværnet.
Emil takkede nej til sejladserne i Middelhavet og brugte i stedet tiden efter studierne på at arbejde hos Kamstrup i Skanderborg, der laver måleløsninger til den grønne omstilling, sideløbende med at han gik til de forskellige dele af optagelsesprøven til officersskolen.
Uniformen kaldte
Emil havde allerede som barn tænkt, at arbejdet i Forsvaret var spændende. Først var det uddannelsen til jægersoldat, der trak, men allerede imens Emil gik på værkstedsforløbet på maskinmesteruddannelsen, fik han øjnene op for mulighederne for at blive teknisk officer i Søværnet: ”pludselig stod de uniformerede mænd til karrieremesserne på skolen og spurgte – hvad med at blive maskinteknisk officer? – og så var uniformen pludselig tilbage i billedet igen”.
Uddannelsen til maskinteknisk officer i Søværnet er delt op i tre forskellige forløb. Den første del er officersbasisuddannelsen, der foregår både til søs og i Frederikshavn. Derefter står den på funktionsuddannelse på officersskolen i København, hvor kadetterne også er ude at sejle. Det er her, man bliver omskolet fra at være civil maskinmester til maskinmester i Søværnet, og funktionsuddannelsen afsluttes med udnævnelsen til løjtnant. Til sidst indtræder de kommende officerer på diplomuddannelsen, der også foregår i København, og som varer ét år. Efter diplomuddannelsen blev Emil udnævnt premierløjtnant, og når han tænker tilbage på sin tid på officersskolen, er det med mange positive minder i rygsækken:
”Når jeg kigger tilbage igennem mit fotoalbum fra officersskolen, er det bare den ene gode oplevelse efter den anden. Det er alt fra at være indsatsleder og røgdykker til presture med frømandskorpset, og til togter i Østersøen, hvor der skulle indhentes efterretninger, til at sejle i Grønland og yde støtte til lokalsamfundet.”
De mange gode oplevelser fylder meget for Emil, og han fortæller varmt om officers-uddannelsen, som han afsluttede i foråret 2024. Herefter fik han stillingen som maskinteknisk officer på miljøskibet HDMS Gunnar Thorson, og når skibet er til søs, er det Emil der, som maskinchef, har ansvaret for at maskineriet ombord fungerer som det skal.
Det er et alsidigt arbejde, der indebærer en hel del ledelse, som han er klædt godt på til at varetage med maskinmesteruddannelsen og uddannelsen til officer. Når skibet er på værft, har Emil en lidt anden rolle: ”jeg er skibets mand i den projektgruppe der sørger for at turen på værftet bliver en succes” fortæller han, og fortsætter: ”min opgave er at sikre, at mandskabets ønsker og de operative kriterier bliver mødt. Når vi sejler fra værftet, skal vi sikre, at vi kan løse opgaven på en effektiv måde”. Det er et arbejde der indebærer meget koordinering, logistik og ledelse.
Særligt ledelsen er et fokuspunkt for Emil, der arbejder meget med at motivere de menige og sergenterne i sit team på HDMS Gunnar Thorson. Det betyder, at der er fokus på selvbestemmelse og kammeratskab, og at hele teamet føler, at de er dygtige og kompetente til det, de laver: ”jeg arbejder med specialister, så det, at de selv har indflydelse på hvordan de løser deres opgaver, er rigtig vigtigt.”
Som maskinchef på HDMS Gunnar Thorson har Emil altså et stort ansvar, både for skibet og for mandskabet. Derfor er det nødvendigt at trække på både de tekniske og ledelsesmæssige kompetencer, som han har opbygget igennem uddannelserne til maskinmester og til officer. For Emil er det en drengedrøm om et uniformeret arbejde, der giver mening i en større sammenhæng, som er gået i opfyldelse – med både udfordringer og store oplevelser på vejen derhen.