Hop til indhold

Stolt maskinmester med teknisk projektledelse på rygraden

Kenneth Nordborg er stolt af at være maskinmester. Efter fjorten år som lastvognsmekaniker, var det tid til at udvikle sig, og med maskinmesteruddannelsen som fjernundervisning, fik Kenneth dét han havde ledt efter – frihed, nye kompetencer og nære venskaber.

Kenneths karriere begyndte som arbejdsdreng på et mekanikerværksted i Thy, hvor han er vokset op. Det var her, han gik i lære, og hvor han i 2010 blev udlært lastvognsmekaniker. Herefter arbejde han først i Danmark og sidenhen i Australien, hvor han egentlig troede, at han skulle blive. Men nogle gange går livet ikke helt, som man først havde tænkt, og Kenneths vej blev ført til København, hvor han arbejdede, imens han havde et hus i Sverige. Det var her ønsket om videreudvikling ramte, og en arbejdsskade førte ham tilbage til hjemstavnen i Thy, hvorfra han i 2020 begyndte på maskinmesteruddannelsen på fjernundervisning – først på adgangskursus, og sidenhen på 4. semester.

Fjernundervisningen passede perfekt til Kenneth, der med både ambition og selvdisciplin var indstillet på at udvikle sig og skabe en ny fremtid for sig selv og sin familie. På maskinmesteruddannelsen som fjernundervisning bliver de studerende placeret i grupper, og i Kenneths tilfælde har det betydet venskaber for livet, hvor studiegruppen blandt andet var med til Kenneth og hans kones bryllup, og hvor de jævnligt snakker om både faglige og sociale ting, selv efter de er stoppet. De gruppemedlemmer som Kenneth snakker mest med nu, kommer fra Viborg, Fyn, Give og Holstebro, men på fjernundervisning er det ingen hindring, for det meste af tiden foregår undervisningen på skærmen, med undtagelse af enkelte besøg i laboratorierne i Aarhus. Kenneth fortæller, at hans gruppe opfandt udtrykket ”at sætte den i traktor”, for at beskrive hvordan de arbejdede hen imod slutningen af studierne. Hvis Kenneth kan få lov til at give ét råd videre til nuværende og kommende studerende, så siger han: ”sørg for at ’sæt den i traktor’, og fokuser mere på moment end på hastighed. Det handler om at være grundig og sikre kvaliteten i ens arbejde”.

Teknisk Projektleder på skolen og i arbejdslivet 

Valget faldt på maskinmesteruddannelsen, fordi der er fokus på projektledelse og økonomistyring, og fordi arbejdsformen og -opgaverne passer godt til Kenneth. ”Jeg kan godt lide kombinationen mellem at sidde på kontor og komme ud og arbejde ude i marken” fortæller han, og fortsætter: ”det er ikke kun én ting man bliver god til, man bliver god til mange ting, og jeg ser det som en styrke, at jeg ved lidt om alt”.

Kenneth trivedes med fjernundervisningen og sine gode studiegrupper, og med to børn derhjemme og langt til en maskinmesterskole, gav fjernundervisningen mulighed for at han kunne udleve sin drømme. ”Hvis der ikke havde været mulighed for fjernundervisning” uddyber Kenneth, ”ville jeg ikke været blevet maskinmester”. Sådan er det for mange af de studerende, der går på fjernundervisningen på Aarhus Maskinmesterskole, og undervisningen og uddannelsen hér er af samme høje kvalitet som på de steder med fysisk fremmøde i Aarhus og Viborg, hvor man også kan læse til maskinmester.

På 8. semester skal de studerende vælge deres valgfag, og her faldt valget på valgfaget Teknisk Projektleder, som Kenneth havde haft øje på i løbet af perioden op til at valget skulle træffes. Det var lektor Jens Møller Jensen der var den primære underviser, og i faget fik Kenneth en grundig introduktion til projektledelsesmetoder, som han har haft meget nytte af i sin tid hos Elværk:

”Noget af det, der har overrasket mig, har været, at dét, vi lærer på skolen, er virkeligheden. Der er mange der tænker, at det man lærer på skolen, er én ting, og virkeligheden er noget andet, men sådan er det ikke på maskinmesteruddannelsen.”

Allerede inden Kenneth havde afleveret sit bachelorprojekt, fik han en fuldtidsansættelse hos Elværk, der ligger tæt på hjem og familie i Thisted. Elværk er et netselskab og en del af energikoncernen Thy-Mors Energi, og det er Kenneths og hans kollegaers opgave at sikre, at der er strøm i stikkontakterne i det nordvestjyske område. Elværk er ét af mange netselskaber i Danmark som aftager strømmen fra Energinet, og er bindeleddet imellem de store højspændingskabler og stikkontakterne hos de enkelte forbrugere.

En ny dagligdag med mere frihed og ansvar

Hos Elværk er Kenneth ansat som måle- og driftstekniker, og det betyder, at han blandt andet har ansvaret for højspændingsmålinger hos større kunder samt udvekslingsmåling mod transmissionsnettet.

Én af de udfordringer, som Kenneth er med til at løse, er at afdække tekniske løsninger, for at kunderne er på det korrekte tilslutningsniveau, ved både elproduktion og forbrug.

Som et led i den grønne omstilling arbejder han desuden med processen for begrænset netadgang, hvor effekten i elnettet benyttes på tider, hvor forbruget ellers er lavt.

Foruden det daglige arbejde med elnettet i Thy, er Kenneth også koordinator for Elværks kvalitetsledelses-system. Kvalitetsledelses-systemet er et lovkrav, og noget man som virksomhed skal have, hvis man beskæftiger sig med f.eks. el, gas, vvs eller kloakering, og det beskriver virksomhedens organisation, kompetencer, bemanding af opgaver og flere andre vigtige ting. Systemet er altså med til at sørge for, at virksomheden har styr på sikkerheden og på at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse opgaverne.

I arbejdet med kvalitetsledelsessystemet benytter Kenneth mange af de redskaber, som han fik i på valget Teknisk Projektleder på 8. semester: ”vores KLS-D skal opdateres, og der er jeg ved at lave et helt nyt system. Det er en stor opgave, for det involverer alle de forskellige faggrupper i min organisation, så der trækker jeg meget på min projektleder-undervisning”. Det er særligt projektstyring og -ledelse, som der er fokus på, og Kenneth har valgt stage-gate-modellen som sin primære arbejdsmetode. Her handler det om at sikre, at der er løbende opfølgninger, og som Kenneth fortæller, så ”er der en styregruppe, der lige skal kigge hinanden i øjnene og godkende, at vi går videre”.

Undervisningen i projektledelse har altså givet Kenneth konkrete redskaber, som han har kunnet bruge i praksis, og heldigvis har hans ledere været åbne for de nye ideer, som han er kommet med. I mange af de organisationer, som maskinmestrene kommer ud til, er der fokus på problemløsning og en flad ledelsesstruktur. Sådan er det også hos Elværk, hvor Kenneth selv styrer sin dagligdag – som han selv fortæller: ”mine dage er meget blandede, og jeg kan selv bestemme hvad jeg arbejder på hvornår. Pludselig skulle jeg selv finde ud af, hvad jeg skulle lave, og hvorfor, og det var en udfordring og en ny tankegang til at starte med”.

Denne arbejdsform har krævet en del tilvænning, fordi han som lastvognsmekaniker var vant til, at mester fortalte ham, hvilke opgaver der skulle løses og hvordan: ”herude er projekterne meget større. Som mekaniker kunne jeg sagtens lave fem biler på én dag, men her kan projekterne godt tage flere år, og det har været lidt af en udfordring af vænne sig til” uddyber Kenneth og fortsætter: ”de første tre-fire måneder kæmpede jeg til tider med en lille mester der sad i baghovedet og spurgte hvad tingene koster og om vi ikke kan gøre det hurtigere, men sådan er det heldigvis ikke længere”.

 Denne nye arbejdsform er typisk for maskinmestre, for når man tager maskinmesteruddannelsen, får man ikke bare titlen, man får også et eksamensbevis fra en polyteknisk professionsbacheloruddannelse, som klæder én på til at løse problemer, og ikke kun løse opgaver. For Kenneth har det været et kærkomment skifte, for karriereudviklingen har betydet, at han har fået flere muligheder, mere frihed og højere løn. Det er maskinmesteruddannelsen som fjernundervisning, Kenneths egne ambitioner, hans medstuderende og underviserne som har båret ham frem til der, hvor han er nu – en stolt maskinmester.