"Nu kan jeg nærmest ikke forestille mig at lavet noget andet"

 

Martin Korsholm Christensen voksede op i den vestjyske by Ulfborg. Som barn havde han egentlig forestillet sig en karriere i Forsvaret, helst som F-16-pilot. Men da en lille høreskade lukkede døren til cockpittet, begyndte han at se sig om efter andre veje.

”Jeg søgte egentlig ind på tandlægestudiet, men kom ikke ind. Så så jeg, at der var ledige pladser på maskinmesteruddannelsen, hvor jeg havde en kammerat der var startet. Jeg kendte ikke meget til den, men besluttede at give det en chance.” fortæller Martin, og fortsætter: ”Om det er tænder eller tandhjul, det kan vel komme ud på ét.”

Fællesskab, fredagsbarer og faglige udfordringer

På Aarhus Maskinmesterskole blev Martin hurtigt en del af et stærkt studiemiljø. Han oplevede, at sammenholdet blandt de studerende gjorde en stor forskel i en hverdag med mange tekniske fag og krævende projekter.

”Vi brugte meget tid sammen både på skolen og udenfor. Det var ikke bare lektier – vi lavede også en masse socialt. Det betød, at vi kendte hinanden rigtig godt og kunne støtte hinanden, når vi havde travlt.”

En central del af studielivet for Martin blev fredagsbaren Haddokks, som han var med til at starte, og hvor han var aktiv i flere år og arbejdede som både kassér og bartender. Her fik han både ansvar og oplevede fællesskabet på nært hold:

”Haddokks gav en masse venskaber og en masse indsigter i forskellige ting. Det gav mig også erfaring med at tage ansvar for noget, der betød meget for andre.”

Beslutningen viste sig at blive et afgørende vendepunkt. Martin begyndte på Aarhus Maskinmesterskole og blev hurtigt fanget af den brede kombination af teori og praksis. I modsætning til mange af hans medstuderende havde han aldrig rigtig interesseret sig for hverken teknik eller mekanik, men fokuserede mere på musik, træning og andre ting på trods af, at han tog matematik og fysik på A-niveau om en del af sin studentereksamen fra HTX. Han oplevede studiet som krævende, især efter værkstedsforløbet var overstået, og hvor beregninger, elektroteknik og termodynamik for alvor satte ind. Men udfordringerne gav mening, og han fandt hurtigt glæde ved studiet:

”Det var lidt et wake-up call, hvor jeg fandt ud af, hvor meget tid man egentlig skal lægge i det. Det var hårdt, men jeg lærte virkelig meget af det, og jeg kan godt lide den måde man arbejder på skolen.”

Selvom Martin ikke kom fra et hjem med teknisk baggrund, og selvom han, som mange andre maskinmestersstuderende, er den første i familien med en videregående uddannelse, fandt han sig til rette i maskinmesterfaget. Det blev begyndelsen på en vej, der senere førte ham til Ørsted og Studstrupværket lige uden for Aarhus. Men først skulle han lige gennemføre maskinmesteruddannelsen, hvor det blandt andet blev til en tur forbi Oliemøllen på Aarhus Havn, hvor han var i bachelorpraktik med tilknytning til serviceafdelingen, og fik en smagsprøve på hvordan det er at være driftsmester.

Fra skolebænken til Studstrupværket

Efter dimissionen i 2018 fik Martin hurtigt job hos Ørsted, hvor han i dag arbejder på Studstrupværket lidt uden for Aarhus. Først var han i en midlertidig kontraktansættelse, og sidenhen fik han tilbudt en fast stilling som driftsmester. Her er han en del af driften på kraftværket, hvor han og kollegaerne sørger for, at anlæggene kører stabilt og sikkert. For at blive driftsmester, skal man være uddannet maskinmester, og lige nu er der 19 driftsmestre i kontrolrummet på Studstrupværket.

Studstrupværket er en vigtig del af den kritiske infrastruktur, som sørger for at der er varmt vand og strøm i Aarhus. Arbejdet i kontrolrummet foregår på skiftehold, som veksler mellem dag, aften og nat. Kontrolrummet er bemandet hele døgnet rundt, alle årets dage. Det betyder, at der er nogen, der skal møde på arbejde til både jul, påske og andre helligdage. Det kan nogle gange være en træls tjans, men kollegaerne er gode til at hjælpe hinanden hvis der opstår sygdom eller hvis der er store opgaver, der skal løses.

”Det er spændende at arbejde med noget, der er meget vigtigt for den danske infrastruktur. Jeg havde ikke nogen speciel passion for kraftværker, men nu kan jeg nærmest ikke forestille mig at lavet noget andet. Det er én af de efterhånden få jobs hvor man som maskinmester stadig får beskidte fingre.”

I dag er Martin glad for, at det var maskinmesteruddannelsen, han endte med at vælge. Selvom vejen dertil ikke var helt lige, har den ført ham til et job, hvor både de faglige og personlige sider kommer i spil. Og noget af det vigtigste er de gode kollegaer og fællesskabet på Studstrupværket:

”Jeg har nogle rigtig gode kollegaer, og vi klikker rigtig godt sammen. Det giver en beroligende effekt, at man ved, at når folk har været her i mange år, så er det som regel et tegn på at det er et godt sted at være.”