Bliv maskinmester i Viborg
Du kan tage hele maskinmesteruddannelsen i Viborg
Som maskinmesterstuderende i Viborg får du en enestående mulighed for at tage en videregående, teknisk uddannelse, der er giver rigtig mange spændende jobmuligheder. Som maskinmester er du med til at finde løsninger på samfundets tekniske udfordringer og skubbe den grønne omstilling fremad.
Du er som uddannet maskinmester populær hos de mange virksomheder, der er i og omkring Viborg - og resten af landet og i udlandet for den sags skyld.
De obligatoriske dele af uddannelsen til maskinmester er de samme, uanset om du vælger at studere til maskinmester i Aarhus eller Viborg.
Forskellen på Maskinmesterskolen i Viborg og Aarhus er, at du som studerende i Viborg i højere grad kommer i praktik og laver projekt- og semesterforløb i samarbejde med lokale virksomheder i og omkring Viborg. Vi har bl.a. indgået et samarbejde med GreenLab i Skive, der er en grøn industripark, som er med til at udvikle de nyeste løsninger indenfor grøn energi.
Derudover får du i Viborg et lidt mindre studiemiljø end i Aarhus, hvilket giver dig en større grad af medindflydelse på selve undervisning og udformningen af studiemiljøet, og du får et tæt forhold til dine undervisere og medstuderende.
Studiestart er to gange om året. Studiestart i februar er for dig med EUD eller EUX. Studiestart i august er for dig med en gymnasial uddannelse...
Uddannelsesopbygning
Det kan variere fra tre til fire-et-halvt år at blive uddannet maskinmester. Der er forskellige veje ind på maskinmesteruddannelsen alt afhængig af, om du kommer med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller begge dele.
Figuren nedenfor illustrerer din vej igennem maskinmesteruddannelsen ud fra din uddannelsesbaggrund:
Hvis du har en gymnasial baggrund, vil du starte på vores praktiske forløb, hvor du får de fornødne håndværksmæssige kompetencer. Derfor er det heller ikke et must, at du har håndværksmæssige kompetencer på forhånd.
Hvis du har en erhvervsuddannelse og et svendebrev skal du starte på adgangskursus, hvor du skal læse dansk (c-niveau), engelsk (c-niveau), matematik (B-niveau) og fysik (B-niveau).
Hvis du både har en studenterhue og et svendebrev, vil du skulle starte direkte på uddannelsens teoretiske forløb (4. semester). Det kan fx være, hvis du har en EUX, eller hvis du har taget en EUD før eller efter dine gymnasiale uddannelse.
Maskinmesteruddannelsen har en varighed på i alt 9 semestre, som er fordelt på følgende måde:
1. semester:
Praktisk undervisning i vores værksteder
2. semester:
Projekt og virksomhedspraktik
3. semester:
Virksomhedspraktik
4. semester:
Grundlæggende tekniske fagemner og metode
4.-5. semester:
Drift af maskiner og tilhørende tekniske anlæg: Miljøledelse, kraftvarme, motorer og personlig udvikling
6.- 7. semester:
Maskinmesterprofessionen, projektering: kritiske systemer og risikovurdering, sikkerhedsledelse og optimering
8. semester:
Specialisering – læs mere om de forskellige valgfag nedenfor.
9. semester:
Virksomhedspraktik og afsluttende bachelorprojekt.
8. semester - valgfag og specialisering
På 8. semester får du mulighed for at pege din uddannelse i en den retning du gerne vil, når du skal vælge valgfag. Du kan f.eks. vælge valgfaget Grøn symbiose og energiintegration, som udbydes særligt i Viborg, eller du kan søge om at få lov til at tage dine valgfag på maskinmesterskolen i Aarhus eller som fjernundervisning. Blandt andre valgfag kan du f.eks. tage fagene Digital Ledelse, Energy Technology Management eller Teknisk Projektleder, ligesom du også kan vælge det Maritime Valgfag, hvis du gerne vil have mulighed for at komme ud at sejle. Det er også på 8. semester du har mulighed for at tage på studieophold i udlandet.
Du kan finde mere information om indhold og studieordning her
Du kan eventuelt læse Bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen.
Er du forvirret om din egen vej ind på maskinmesteruddannelsen? Så fold det ovenstående punkt om opbygning ud.
På maskinmesteruddannelsen i Viborg kan du begynde på 1. semester til sommerstart og på 4. semester til vinterstart.
Mellem den 1. februar og 5. juli kan du søge ind på maskinmesteruddannelsen i Aarhus via Den Koordinerede Tilmelding på ansøgningsportalen www.optagelse.dk, uanset om du søger optagelse til sommerstart eller vinterstart. Imellem den 28. juli og 1. december kan du også søge ind på maskinmesteruddannelsen til vinterstart. Dette foregår via ansøgningsportalen ww.nemstudie.dk. Følg linket på ansøgningssiden her på vores hjemmeside.
Når du søger, skal du uploade din adgangsgivende eksamen. Det vil sige dit svendebrev og/eller dit eksamensbevis fra gymnasiet. Sidstnævnte kan du hente fra eksamensdatabasen i ansøgningsportalerne.
Søger du ind på maskinmesteruddannelsen i Viborg via Den Koordinerede Tilmelding på www.optagelse.dk skal du vælge:
KOT-nummer 51270 (sommerstart). Her starter man på 1. semester.
KOT-nummer 51275 (vinterstart). Her starter man på 4. semester.
Har du søgt om optagelse i perioden mellem 1. februar og 5. juli får du svar på din ansøgning i slutningen af juli. Har du søgt om optagelse mellem 28. juli og 1. december vil du få svar i midten af december. Du får svar på din ansøgning i portalen www.nemstudie.dk. Hvis du er dansk statsborger, skal du logge ind med MitID. Hvis du ikke er dansk statsborger, eller ikke har MitID, kan du logge på med din mailadresse. Hvis du får tilbudt en studieplads, skal du følge vejledningen, og acceptere din plads inden for fristen.
Vær opmærksom på, at vi tidligere har modtaget motiverede ansøgninger i forbindelse med ansøgning om optagelse på maskinmesteruddannelsen. Fra og med optaget 2025 er de motiverede ansøgninger afskaffet, og du ansøger derfor alene på baggrund af din adgangsgivende eksamen.
Dokumentation for din adgangsgivende eksamen skal være på dansk, norsk, svensk eller engelsk.
Eftersendelse af dokumentation for beståelse af adgangsgivende eksamen
Hvis du søger ind på Aarhus Maskinmesterskole inden du har bestået en adgangsgivende eksamen, skal du vedlægge dokumentation for, at du er i gang med den adgangsgivende eksamen i forbindelse med din ansøgning. Dette giver dig mulighed for at eftersende dokumentation for din adgangsgivende eksamen. Dokumentation for beståelsen af din adgangsgivende eksamen skal være Aarhus Maskinmesterskole i hænde inden studiestart på den uddannelse, du har søgt ind på. Dokumentationen sendes til Aarhus Maskinmesterskole på aams@aams.dk.
I Viborg Kommune er der boliggaranti for unge, der flytter til kommunen for at begynde på en uddannelse.
Boliggarantien betyder, at alle unge tilflyttere, der begynder på en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller en læreplads i Viborg Kommune, kan få tilbudt en bolig.
Boligen tilbydes sædvanligvis til indflytning umiddelbart omkring studiestart.
Boligselskabet Sct. Jørgen (bsjviborg.dk)
Lejebolig Viborg | Find huse & lejligheder til leje i Viborg her
Stort set det hele. Værkstedsforløbet fra 1.-3. semester - for dem med studenterbaggrund - afvikler vi i samarbejde med Mercantec og vil foregå i vores uddannelseshus i Viborg.
Uddannelsens hovedforløb og teoretiske fra 4.-9. semester afvikles også i Viborg. Det kan dog ske, at der vil være et par undervisningsdage i Aarhus pr. semester.
Derudover vil de fleste semesterprojekter og praktikforløb være rettet mod de virksomheder og arbejdspladser, der ligger i og omkring Viborg. Og det er her, den største forskel mellem uddannelsen i Viborg og Aarhus er.
Uddannelsen til maskinmester i Viborg ligger på Erik Ejegods Vej 16, 8800 Viborg, som er en del af den nye baneby i Viborg.
Nej, det kan du desværre ikke. Vi tilbyder adgangskurset med fysisk fremmøde i Aarhus eller via fjernundervisning.
Der er mulighed for at blive overflyttet til eller fra Viborg eller Aarhus mellem hvert semester, såfremt frister for ansøgning er overholdt, at der er en ledig studieplads, og at alle andre forhold ellers er opfyldt. Der gælder særlige regler i forhold til overflytning mellem 7. og 8. semester, fordi du på 8. semester har prioriteret valgfag.
Hvis du er interesseret i overflytning efter du er begyndt på uddannelsen, vil du kunne finde mere information herom på Aarhus Maskinmesterskoles interne net.
25. aug. 2023
Fredag den 30. juni modtog de nyslåede dimittender deres maskinmesterbevis, og dermed titlen som Maskinmester, i de traditionsrige rammer i Aarhus Domkirke.