Kom til Åbent Hus
13. maj fra kl. 10-12 i Aarhus
Kom ned på vores skole og oplev de omgivelser du vil få som hverdag, hvis du vælger at studere hos os. Imens du bliver klogere på vores uddannelser, kan du nyde en gratis kop kaffe fra Street Coffee.
Til Åbent Hus den 13. maj, kl. 10-12 kan du få en rundtur på skolen af vores studerende og høre om de studerendes oplevelser ved at studere på Aarhus Maskinmesterskole og ikke mindst se skolens faciliteter.
Samtidig kan du også få information om optag og fagligt indhold på uddannelsen.
Vi holder Åbent Hus for alle vores fire videregående uddannelser: Maskinmester, automationsteknolog, autoteknolog og produktionsteknolog.
Kaffebaren Street Coffee kommer forbi og serverer lækker kaffe.
Da vi gerne vil vide, hvor mange vi bliver, og hvor meget kaffe, vi skal lave, skal du tilmelde dig til Åbent Hus. Vi sender også lidt information om uddannelserne ud til alle tilmeldte et par dage før Åbent Hus.
Og tag endelig din familie eller venner med. De er også velkomne!
Samme dag, den 13. maj, fra 11.30-12.30 kan du høre om maskinmesteruddannelsen via fjernundervisning. Vores underviser på fjernundervisning, Per Hessllund, vil sidde i et lokale på skolen og holde mødet virtuelt. Har du planer om at komme på besøg på skolen den 13. maj, og du samtidig gerne vil høre om maskinmesteruddannelsen via fjernundervisning, kan du blot deltage ved at møde op i lokalet, hvor du også vil møde studerende og selvfølgelig få en oplevelse af den videoplatform undervisningen foregår på.
Har du ikke behov eller mulighed for at besøge skolen 13. maj, kan du også deltage i Åbent Hus for fjerundervisning hjemme fra sofaen, da mødet foregår online.
Mødet foregår online, men du kan også deltage fysisk på maskinmesterskolen i Aarhus.