Batteri-eldrift i skibe
Efteruddannelse i sikker drift, systemforståelse og håndtering af batteri- og hybriddrevne skibe.
Kort om kurserne
Deltagere
Kurserne henvender sig til besætninger, officerer, teknikere, rederiansatte, leverandører, inspektører og andre fagpersoner, der arbejder med eller ønsker indsigt i batteri- og eldrift i skibe.
Sted
Basis: Marstal Navigationsskole
Udvidet: Marstal Navigationsskole
Varighed
Basis: 1 dag
Udvidet: 2 dage
Pris (eksl. moms)
Basis: kr. 4.800
Udvidet: kr. 9.600
Forberedelse
Ingen
Undervisningssprog
Dansk
Næste kursusdato: 2. september 2026
Batteri-eldrift i skibe
Batteri- og eldrift spiller en stadig større rolle i den maritime sektor. Det stiller nye krav til både sikkerhed, drift, vedligehold og planlægning. På denne side finder du kurser, der giver dig indsigt i batteri- og eldrift i skibe på flere niveauer.
Kurserne giver maritime fagpersoner viden om sikker drift, håndtering og forståelse af batteri- og hybriddrevne skibe. Undervisningen omfatter både grundlæggende og udvidede emner inden for drift, sikkerhed, vedligehold, energiplanlægning og håndtering af batterisystemer om bord.
Kurserne tager afsæt i gældende og kommende retningslinjer på området, herunder norsk rundskrivelse RSV 07-2023 om sikkerhed ved batteridrift til søs, IMO-forslaget HTW 12/7 af 5. december 2025 om sikker håndtering af batterisystemer om bord på skibe samt STCW .7/Circ 25 af 8. september 2025 om uddannelseskrav til besætninger på skibe med alternative brændstoffer og energisystemer.
Undervisningsform
Kurserne kombinerer teori med praksisnære eksempler. Det udvidede kursus omfatter desuden simulatorøvelser og desktop-træning, og hvis det er muligt, indgår også virksomheds- eller fartøjsbesøg.
Batteri-eldrift i skibe - basis
Basis-kurset giver en grundlæggende introduktion til sikker drift af skibe med store batteribanker og til de centrale systemer, risici og driftsforhold, der knytter sig til batteri- og eldrift.
Du får blandt andet viden om:
- Design- og driftsfilosofier ved el- og hybriddrift
- Konsekvenser for økonomi og besætning
- Sikkerhed og risici ved litium-ion-batterier
- Thermal runaway og brandslukning
- Nødprocedurer og beslutningsstøtte ved afvigelser
- Samarbejde med beredskab
- Off-gas og ventilation
- Introduktion til BMS, PMS, AC/DC-elsystemer, fremdrivningstog og redundans
- Sejlads- og manøvreegenskaber med elmotorer og batteribanker
- Praktiske erfaringer fra batterifærger, herunder Ellen
Batteri-eldrift i skibe - udvidet
Det udvidede kursus bygger videre på den grundlæggende viden og går mere i dybden med drift, planlægning, vedligehold og sikker håndtering af batterisystemer i skibe.
Du får blandt andet viden om:
- Hybrid, plug-in hybrid og fuldt elektrisk drift
- Fordele, udfordringer og sikkerhed ved de forskellige driftsformer
SOC, SOH, levetid og belastning - Hvordan batterier påvirkes og beskyttes i drift
- Energiforbrug og sejladsplanlægning
- Kritisk rutehastighed
- Brug af PMS og BMS i planlægning og drift
- Vedligehold, ladecyklus, balancering og sikker opladning
State of Health-rapportering - Design, klassekrav og myndighedskrav
- Optimering af batterisystemer
- Sikkerhed i batterirum og håndtering af isolationsfejl
- Avancerede nødprocedurer, termisk styring og post-incident-procedurer
- Simulatorøvelser og desktop-træning
- Evt. besøg på ÆrøXpressen
Det anbefales at have gennemført basis-kurset, men det er ikke et formelt krav. Forudgående kendskab til batterier er en fordel.
Tilmeld
Tilmeld
Tilmeld dig til batteri-eldrift i skibe – Basis
Tidspunkt: Onsdag d. 2. september 2026 kl. 09:00 til 17:15
Sted: Marstal Navigationsskole
Tilmeldingsfrist: Lørdag d. 29. august 2026 kl. 10:30
Tilmeld
Tilmeld dig til batteri-eldrift i skibe – Udvidet
Tidspunkt: Torsdag d. 3. september 2026 kl. 09:00 til fredag d. 4. september 2026 kl. 16:30
Sted: Marstal Navigationsskole
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 2. september 2026 kl. 12:15
Har du spørgsmål?
Kontakt os