Aarhus Maskinmesterklub fejrede sin 90-årsfødselsdag med studerende, undervisere og maskinmestre fra flere generationer. Jubilæet satte fokus på det tætte bånd mellem professionen og den uddannelse, der har været en del af Aarhus i 130 år.
Gamle historier blandede sig med samtaler om nye tekniske løsninger, da omkring 65 medlemmer, studerende og undervisere mødtes på Aarhus Maskinmesterskole. Blandt deltagerne var både nuværende studerende og maskinmestre, som har været medlemmer af klubben i 40 eller 50 år.
Anledningen var klubbens 90-årsfødselsdag, som formand Jens Christian Sahl indledte med at fortælle om klubbens historie, økonomi og aktiviteter gennem årene. Han fremhævede samtidig den sociale side af maskinmesterfaget. Maskinerne skal fungere, men det skal menneskene omkring dem også.
Rundt om bordene fandt tidligere kolleger og studiekammerater hurtigt sammen, mens yngre medlemmer blev en del af samtalerne. Teknikken var et tilbagevendende emne, men programmet gav også plads til kaffe, kage, en konkurrence og underholdning ved standupkomiker Søren Ladefoged.
130 års uddannelseshistorie i Aarhus
Aarhus Maskinmesterklub blev stiftet i en by, hvor der allerede var en veletableret uddannelse for maskinister. Aarhus Maskinmesterskole blev grundlagt som Aarhus Maskinistskole i 1896 og har siden haft adresse flere steder i byen.
I 2014 flyttede skolen ind i Navitas på Aarhus Havn. Placeringen knytter uddannelsens maritime historie sammen med de tekniske områder, som nutidens maskinmestre arbejder inden for.
Maskinmestre findes blandt andet i energiforsyningen, ved vand- og spildevandsanlæg, i store bygninger, i produktionen og om bord på skibe. De har ansvar for, at komplekse tekniske anlæg bliver drevet, vedligeholdt og udviklet. Derfor er professionen en del af den infrastruktur, som Aarhus og resten af samfundet er afhængige af hver dag.
Rektor Benny Dalgaard beskrev i sin tale, hvordan uddannelsen har ændret sig i løbet af de mere end 20 år, han har været ansat på skolen:
”Vi er gået fra at være en maritim nicheuddannelse til det, jeg vil kalde en samfundsbærende teknisk uddannelse,”
Den maritime faglighed er stadig en del af uddannelsen, men maskinmestrenes arbejdsområder er blevet langt bredere. Nye energiformer, digitalisering og mere avancerede tekniske systemer stiller andre krav. Uddannelsens kombination af håndværksmæssige færdigheder, praktisk kunnen og teori er derimod fortsat genkendelig.
Erfaringerne vender tilbage til skolen
Forbindelsen mellem uddannelsen og professionen kunne også ses under rundvisningen på skolen. Særligt skolens full mission-simulator tiltrak sig opmærksomhed. Flere af klubbens medlemmer har selv været til søs, og nogle sejler stadig, og besøget gav derfor anledning til samtaler om både tidligere tiders sejlads og den teknologi, der i dag indgår i undervisningen.
For Aarhus Maskinmesterskole er kontakten til de færdiguddannede maskinmestre værdifuld. Gennem dimittenderne får skolen viden om, hvor professionen bevæger sig hen, og hvilke tekniske og ledelsesmæssige opgaver maskinmestrene møder.
”Vi har desuden en interesse i at beholde kontakten til vores dimittender for at følge deres karriereveje, så vi løbende kan tilpasse indholdet af uddannelsen,” forklarer Rektor Benny Dalgaard.
Dimittenderne har også betydning for kendskabet til uddannelsen. Mange søger ind, fordi de kender eller har mødt en maskinmester. De færdiguddannede er derfor med til at fortælle om professionen gennem deres arbejde og deres kontakt med kommende studerende.
Aarhus Maskinmesterklub giver maskinmestrene et fagligt og socialt fællesskab efter uddannelsen og bevarer samtidig forbindelsen til skolen. Efter taler og rundvisning fortsatte samtalerne mellem de mange årgange, præcis som de har gjort gennem en stor del af klubbens historie.
Fra hele Aarhus Maskinmesterskole skal der lyde et stort tillykke til Aarhus Maskinmesterklub med de 90 år.
