Aarhus Maskinmesterskole og en gruppe maritime partnere har demonstreret en løsning, der gør det muligt at sende driftsdata sikkert i land fra elfærgen Ellen uden at åbne skibets systemer mod nettet. Løsningen bygger på et enkelt princip: Data kan kun bevæge sig én vej. Det kan få betydning langt ud over færgedrift.
På elfærgen Ellen har man indtil nu måttet vente, til færgen lå i havn, hvis driftsdata skulle hentes ud. Derefter måtte folk ombord og trække dem ud manuelt på en USB-nøgle.
Nu har Aarhus Maskinmesterskole sammen med Ærøfærgerne, Marstal Navigationsskole og virksomheden Arbit Cyber Defence Systems demonstreret en løsning, der gør det muligt at sende data løbende i land, uden at skibets ældre systemer bliver åbnet mod internettet.
Kernen i løsningen er en såkaldt data-diode. Den gør det fysisk muligt at sende data ud, men ikke ind. Princippet er enkelt: Skibet kan blinke til land, men der kan ikke blinkes tilbage.
“Den kan direkte sammenlignes med en gammel Aldislampe. Vi har bare skiftet den ud med fiberteknologi,” siger Adam Brun, lektor og forretningsudvikler på Aarhus Maskinmesterskole.
Hvor mange cybersikkerhedsløsninger bygger på software, overvågning og løbende opdateringer, bygger denne på noget mere grundlæggende, nemlig en fysisk begrænsning i selve forbindelsen. Dermed er løsningen et alternativ til softwarebaseret firewall-sikkerhed, og problemer med ukendte huller i koden eller manglende opdateringer er ikke længere aktuelle.
Et konkret svar på et konkret problem
Baggrunden er, at systemerne ombord på Ellen er omkring syv år gamle og ikke uden videre kan kobles sikkert på internettet. Hvis man åbner for almindelig netværkstrafik, følger der også en risiko med. Firewalls og andre it-sikkerhedsløsninger kan være stærke, men de afhænger stadig af software, opdateringer og korrekt opsætning.
Her går projektgruppen en anden vej.
I stedet for at styre tovejstrafik med software har de etableret en fysisk envejsforbindelse. Den ene fiber, som normalt ville gøre det muligt at sende trafik den modsatte vej, er ganske enkelt fjernet. Samtidig bruger løsningen kommunikationsformer, der ikke kræver, at modtageren svarer tilbage.
“Så har vi kunnet sende data løbende via internettet i land, men sikret det fysisk,” forklarer Adam Brun.
Det er et vigtigt skifte. Det løser et praktisk problem i den daglige drift på en færge, hvor behovet har været helt konkret: at få data sikkert i land uden at skabe en ny sårbarhed ombord.
Fra USB-nøgle til løbende overblik
For Ærøfærgerne betyder løsningen, at data ikke længere behøver blive hentet ud manuelt, når Ellen ligger til kaj. Det giver et mere løbende billede af driften og gør det lettere at følge med i, hvad der sker ombord, uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Samtidig viser projektet noget centralt om maskinmesterfaget. Det handler ikke kun om at få teknik til at virke, men om at få teknik, drift og sikkerhed til at hænge sammen under virkelige forhold. Når et skib sejler i fast drift, er det ikke nok, at en løsning fungerer i teorien. Den skal også være robust, forståelig og forsvarlig i praksis.
På den måde bliver en ellers usynlig teknisk løsning også et billede på, hvad Aarhus Maskinmesterskole arbejder med i grænsefeltet mellem uddannelse, udvikling og erhverv. Ikke som et abstrakt forskningsprojekt, men som et samarbejde, der løser et konkret problem for en virkelig partner.
Et enkelt og stærkt alternativ
En data-diode kan ikke det samme som en almindelig netværksforbindelse, og den passer ikke til alle typer trafik. Men i situationer, hvor behovet er at få data sikkert ud, og hvor det ikke er nødvendigt at sende kommandoer tilbage, kan den være et enkelt og stærkt alternativ.
“Alle de steder, hvor man ønsker en fysisk sikret dataoverførsel, kan teknologien bruges,” forklarer Adam Brun.
Netop derfor rækker historien ud over Ellen. I takt med at både skibe, energianlæg og andre driftskritiske miljøer bliver mere datadrevne, vokser behovet for forbindelser, der er sikre i deres fysiske opbygning.
En maritim løsning med bred rækkevidde
Ellen er i forvejen et markant navn i dansk og europæisk færgedrift som en af de mest kendte elektriske færger. Derfor giver det projektet en særlig tyngde, at løsningen er udviklet i netop den sammenhæng.
Arbejdet gik i gang i foråret 2025 og foregår i regi af Aarhus Maskinmesterskoles Maritime Synergy Hub med tilhørende fondsbevillinger. Med i arbejdsgruppen er Aarhus Maskinmesterskole, Ærøfærgerne, Marstal Navigationsskole og Arbit Cyber Defence Systems.
Næste skridt er ikke kun teknik, men også videndeling. Hvis teknologien skal bruges flere steder, kræver det, at rådgivere, beslutningstagere og virksomheder får øje på, at der findes et alternativ til de mere vedligeholdelsestunge it-baserede løsninger.
