Hop til indhold

Dimission: 77 nye maskinmestre dimitterer fra Aarhus Maskinmesterskole

 

Fredag den 30. juni modtog 77 dimittender deres maskinmesterbevis, og dermed titlen som Maskinmester, i de traditionsrige rammer i Aarhus Domkirke. Blandt gæsterne var familie, venner og undervisere på Aarhus Maskinmesterskole, og skolen havde inviteret Jenny Braat, direktør for Danske Maritime, til at holde årets tale fra erhvervslivet.

Rektor Anders Hanberg Sørensen uddeler håndtryk til årets dimission

Kirkebænkene og de mange Børge Mogensen-stole var klargjort til lejligheden da Aarhus Maskinmesterskole holdt den traditionsrige dimission i Aarhus Domkirke den 30. juni. Overalt sad forældre, børn, bedsteforældre og gode venner klar til at klappe af de mange nye maskinmestre, og til at lytte til både taler og sang.

Gæster og dimittender blev budt velkommen af rektor på Aarhus Maskinmesterskole, Anders Hanberg Sørensen, som også inviterede hver enkelt dimittend til et fast håndtryk, der markerer afslutningen på uddannelsen til maskinmester. Foruden rektor var også uddannelseschef Anna Bager-Elsborg inviteret til at tale og uddele priserne fra Maskinmestrenes Forening, der uddeler schweizerknive til studerende, der har været med til at skabe et konstruktiv studiemiljø for hele holdet, og A.P. Møller-Mærsk, der præmierer en studerende der har udmærket sig ved flid, orden og kammeratskab.

Som repræsentant for erhvervslivet havde Aarhus Maskinmesterskole indbudt Jenny Braat, direktør for Danske Maritime, som inviterede de nyslåede maskinmestre ud i arbejdslivet med stort engagement. “Der er job til jer derude” fortalte hun entusiastisk, og understregede hvor vigtig maskinmesterens rolle er i den grønne omstilling - også til søs.

Sidst, men bestemt ikke mindst, holdte dimittend Claes Hulthien Sørensen årets dimittend-tale, der blandt andet kredsede om udfordringerne ved at studere under corona, men også om det sammenhold som årgangen og holdene havde haft som konsekvens af de mange udfordringer.

 

“På grund af vores sammenhold og fællesskab har vi løftet hinanden, vi har turdet stille både dumme og kritiske spørgsmål, stillet krav til hinanden - og hjulpet hinanden.” - Claes Hulthien Sørensen

 

Se billederne fra årets dimission herunder:

(Foto: Yurii Bulanov / Format Studio)

 

Dimittend Claes Sørensen holder årets dimittend-tale for tilhørende i Aarhus Domkirke
Aarhus Domkirke er fyldt med nye maskinmestre og tilhørende
To nyslåede maskinmestre i omfavnelse
Rektor Anders Hanberg Sørensen byder velkommen til året dimission
Der tages billeder af holdet foran Aarhus Domkirkes flotte bagvæg
Uddannelseschef Anna Bager-Elsborg uddeler årets præmier til flittige studerende
En dimittend modtager en præmie for flid og ordentlighed
Direktør for Danske Maritime, Jenny Braat, holder tale for årets dimittender
Der synges barbershop-sange imellem talerne i Aarhus Domkirke
Fællesbillede af et hold dimittender
Fællesbillede af et hold dimittender
Fællesbillede af et hold dimittender